Jeg synes at være havnet mellem 2 stole.
Som om det jeg har med mig, er to parallelle skæbner.
Der, på papiret.
Der, i deres kasser.
Men jeg er ikke to, der har oplevet parallelt. Jeg kan ikke deles op.
Jeg er éen. Med éen lang linje af oplevelser, der alle har ført mig hertil.
Dét de vil dele op, er helt - for mig.
Jeg oplevede igår, en følelse af, at blive sat skak mat.
Jeg forstår ikke bevæggrunden. Jeg forstår ikke kasserne.
Jeg er rigtig træt af det. Og hamrende ked af det.
Jeg tror det ramte mig, på min frygt for at blive nedgjort. Sat i bås. Min frygt for ikke at blive forstået, eller set som hele mig.
Måske burde jeg i virkeligheden være mere forarget! end ramt. Over den manglende indsigt, professionelle (også) kan give udtryk for.
Måske burde jeg hellere være vred, end såret.
Det kan være det kommer, når ramt-heden har lagt sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar