Til min redningsplanke

Lys i mørket 

Engang havde mørket 
lagt sig som en kvælende hånd om mit liv, 
mit håb og min tro. 
Engang havde mørket overtaget mit sind 

Jeg vandrede rundt i nattens gader 
følelsesløs og frosset fast i et stilbillede. 
Uden håb 
Uden mål. 
Een lang, ensom vandring 

Når jeg blev spurgt; Hvem er du? 
havde jeg intet at svare. 
For jeg var ingen 
jeg var ikke nogen. 
Det undrede mig, at de overhovedet kunne se mig. 

Jeg troede jeg var alene 
Troede jeg var den eneste 
som kæmpede netop denne kamp 
Kampen mod nattens vandring, 
mørket og håbløsheden. 

Men det er jeg ikke 
Vi er mange. 
Mange som du og jeg 
Mange der har kæmpet og fortsat kæmper 
for at slippe fri 

Når jeg ser at det er lykkes for dig 
At stå på dine ben 
med oprejst pande 
og stolthed 
så ved jeg, at det er muligt 

Det giver mig troen tilbage 
og håb. 
Håb om en dag selv at stå 
med oprejst pande og sige: 
Jeg kom igennem! 

Du tænder et lys i mange 
når du taler, for os der ikke selv har ord 
Det lys du tænder 
Den flamme der nu brænder 
- lad den aldrig slukke! ♥