torsdag den 23. februar 2012

At tilgive sig selv, for de valg man traf


Livet er bare.... et spørgsmål om valg der træffes. Ja, eller det modsatte. Ikke at træffe et valg, er også et valg.
Nogle perioder føles det som der er flere valg at træffe, end andre. Perioder, hvor valgene måske får mere fylde?

Nogle valg er sværere at træffe end andre.
Nogle kan næsten føles bittersweet.
Andre igen, kan føles som en lettelse. At have truffet.
Og nogle valg, må man tilgive sig selv, at man traf. I mangel af bedre eller større (?) indsigt.
Jeg tænker i øjeblikket rigtig meget over nogle af de valg jeg traf, som jeg må tilgive mig selv, at jeg gjorde.
Det synes jeg er svært. Det trækker tænder ud. Helt, enormt.
At se tilbage - se mig selv stå der, så ufatteligt uvidende. Og alligevel kan jeg huske følelsen af, at jeg prøvede. Jeg prøvede virkelig. Jeg vidste bare ikke bedre. Og idag gør det ondt, at jeg ikke gjorde.
Jeg får lyst til at sige undskyld, til mig selv.
Jeg ser med klump i halsen, og tårer i øjnene, et billede af en yngre mig. Jeg ser hvordan jeg står der, forvirret & alene. Jeg ser mig selv udefra.  Jeg får lyst til at tage den yngre udgave af mig i hånden idag & sige; Det er okay. Du gjorde alt hvad du kunne.

Alt imens, træffer jeg andre valg idag. Og hver dag. Hver dag, er et valg.
Jeg træffer både de svære, de der kan føles bittersweet, men forhåbentlig også nogle af dem, som kan gøre godt.. 

Ingen kommentarer: