At vælge på ny

Imorgen, skal jeg til en samtale, hos en ny psykolog.
Jeg er ikke bare nervøs, jeg er pi***bange.
Det skal nok gå, det skal nok gå, det skal nok gå - messer jeg mig ind i en tro.

Så'n noget terapi, fylder egentlig ret meget, når det ikke er der. Alle de tanker & svære ting der kan nå at få fylde. Eller når processen er afbrudt. Gået i stå. Når den skal tages op igen. På en anden måde, et andet sted, ...
Når man skal bryde sin hjerne med at finde det (rette).
Når man står der, og ikke aner hvad der kunne være. . . eller hvad det reelt betyder.

Det er svært, at skulle vælge noget andet. Når det der engang var - var det bedste.
Men sådan er virkeligheden nu engang imellem. Valg må træffes igen
(og igen)
Det er længe siden jeg sidst har tænkt så mange tanker om det. Om hvad terapi er (for mig), og hvorfor. Hvad det reelt er der skal være tilstede. For at det funker, kører & virker - for mig. Hvorfor er det jeg gør det? Hvad ville der ske hvis jeg lod stå til?  Hvis jeg valgte at lade være. Bare være uden. Her fra nu? Hvor er det jeg gerne vil hen? Hvad er det jeg ikke synes jeg selv kan finde ud af - på egen hånd, alene - herfra?
Det er længe siden, at jeg har været så skræmt, og usikker som nu.
Hvad er det lige jeg går ind til? Min usikkerhed råber så fandens højt, mens min hjerne flakker tilbage i erfaringer.
Min sidste oplevelse, for kort tid siden, har fået mig til at vakle og tvivle. Jeg havde glemt det kunne virke SÅ skævt.
Min fornuft siger ' lad det hele ligge!'. Ja. Jeg må nu vælge på ny.
Det nytter ikke noget, at bakke ud pga det. Slå i bak, og ikke forsøge igen.

Det er svært at skulle vælge mellem noget man slet ikke kender
- men der er ikke andet end at forsøge, om det går.