fredag den 20. januar 2012

Vaklende

Nåmen, jeg skal så finde en ny psykolog. Brændte nallerne på den forrige. Måske gik det liiiidt for stærkt sidste gang? Ja, indrømmet - det gik ret hurtigt. Havde en kort telefonsamtale med hende. Bum bum bum, så var der booket tider. Hun var jo blevet anbefalet. Og blev talt GODT om. Erfaring. Alt det der.
Men, det er bare ikke altid det er dét der spiller den afgørende rolle, må jeg huske mig selv på.
Hva spørger man lige om, også? Squ ved at være længe siden jeg sidst har været på 'udkig' efter det rette. Måske var jeg naiv & gå fuldstændigt ud fra, at det egentlig 'bare' var at give sig i kast med det. Med een. Ikke spørge så meget ind. Det var nok uklogt. Note to self.

Nu sidder jeg så her med den (korte) liste over de mulige psykologer der er at 'vælge'. På ordningen, der. Timer kan rykkes. Pyh, alligevel.
Men underlig fornemmelse, at vælge - ud fra liste. Kigger på deres hjemmesider. De få der har een. Læser lidt. Ikke rigtigt noget der fænger. Meget. . . klinisk? Ryger det ind over mine tanker.
Ikke den her ' det taler meget til mig, det der står dér '. Jeg ved ikke. Det er sådan jeg før har fundet hjælp. At gå efter det der talte til mig. Talte ind i mit. Lød - rigtigt. Det er svært at forklare, hvad det rigtige ER. Men, hvis du har prøvet at finde noget der bare føltes Rigtigt, sådan helt 'landet på plads', så ved du måske også hvad jeg mener.

Det er lidt som om jeg har været her før. Og så jo alligevel ikke. Selvfølgelig har jeg ikke det. Har ikke stået præcis lige her, før & skulle søge retning, imod noget, hen til noget, herfra hvor jeg er nu.
Men den her fornemmelse af, man ved jo reelt ikke hvad man går ind til, før man ER der genkender jeg. Det her med at finde noget der lyder rigtigt, uden man kan vide om det også matcher.
Det er et sats. Kan man måske sige.
Idag orker jeg bare ikke at satse. Idag er jeg for vaklende omkring det. For usikker. Frustreret. For træt. For lidt søvn.
Det er nok dét. Det er nok derfor jeg vakler mens mine øjne løber nedover listen. Synes intet af det lyder tåleligt.

Jeg tror ikke jeg kan vælge, sådan umiddelbart. Tror jeg trækker på de der ved noget. Kan anbefale. Sige noget om det jeg ikke selv kan læse mellem linjerne, eller høre gennem stemmen i telefonen. De der ikke har (fået) forbehold, som jeg lidt føler at have. Måske.
Eller også er det bare. . . Ikke tid, lige nu. Imorgen, måske.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Nej det er godt nok ikke et let valg - slet ikke hvis man en gang har haft den rette ♥
Håber universet vil sende en god en til dig

Silje Liv sagde ...

Tak :-)