Uden titel

Nogle gange savner jeg dengang jeg ikke tog mig af det. Dengang jeg ikke tog tingene nært. Jeg følte mig ikke rambar, var nok mere som en skal.
Jeg kan ikke lade være at tænke nogle gange, at det på en måde virkede nemmere.
At være ligeglad, ikke så seriøs, og alvorlig. Bare en overflade, uden nogen dybde.

Nogle gange ved jeg ikke, hvad min dybde skal gøre godt for. Hvad jeg skal bruge den til, når den bare gør mig ondt? Når det er dér jeg kan rammes, skydes ned og mærker. Mærker alt det jeg ikke forstår.
Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det til, at være sensitiv, følsom - når jeg bare oplever at føle mig udenfor, ensom og ...dum?

Kan man være ensom, når man ikke er alene? Ja, det kan man godt. Det er dér jeg føler det mest