Et rum for ord

Jeg har tænkt & overvejet, som ind i H*****. Opvejet for & imod.
Hvad er det egentlig for et rum det her? Blog, og ord der sendes afsted.
Til modtagere jeg ikke alle kender. Til ingen, til alt, til mig selv? og måske er det netop det unikke?


Jeg troede at ordene havde udtjent sin tid. At skriften ikke gav mening længere.
Men jeg oplever at meningen er skabt på ny, og oplever ikke at kunne undvære.
Jeg ved bare nu, at jeg har brug for mit rum. Mit rum hvor jeg kan give det ord.
Jeg ved bare, at jeg er nødt til at skrive. At skrive, uanset hvad!
Min blog er nok blevet selve det rum. Et rum, som jeg må bruge.
Jeg oplever ikke den samme censur når jeg skriver, eller den samme usikkerhed i tale.
Jeg oplever at mangle ordene derude - ude i den virkelige verden.
Der findes ikke rigtigt noget andet sted, hvor jeg synes at kunne tale frit.
Hvor jeg synes at kunne få ordene ud, betragte dem, for siden at slippe dem.
Det kommer der nok med tiden. Igen.
Men indtil da, bliver de her.


Jeg skriver om det der giver mening for mig, også når jeg endnu ikke kan se den.
Jeg skriver om det jeg tænker på, overvejer, og reflekterer over.
Jeg skriver om det gode, og det onde.
Det smertefulde, det triste. Og om det glædelige, rare .
Jeg skriver nogle gange dét rå - det som jeg ikke kan sige andre steder.
Jeg skriver mig frem til en forståelse. Jeg forsøger at italesætte.
Et ord, bliver til en sætning, bliver til et afsnit, bliver til en side etc. 
Nogle gange oplever jeg, at jeg gør mig oplevelser, indsigter, forståelse, alt imens jeg skriver ordene. 
Jeg skriver mig vej -  er mit stærke billede af skriftens styrke.



Det er her jeg deler, men også tager imod - skulle du have lyst til at nedfælde en kommentar eller hilsen