Kemien kan man ikke tænke sig til?

Tænker så det knager.
Jo mere jeg tænker over det, jo mere opdager jeg, at det ikke er noget jeg kan tænke mig til. Og over.
Det er en fornemmelse, ikke en tanke. Og jeg synes ikke at kunne lave den om. Fornemmelsen. Uanset jeg rigtig gerne ville. Jeg kan ikke tænke mig til, at ændre en kemi, der bare ikke er der.

‎- det ville bare være nemmere, hvis nu kemien var der. Hvis ikke jeg fornemmede det er skævt, og 'det her svinger jo slet ikke & matcher slet ikke mig'. Eller hvis ikke det betød noget. Men det gør det, så. Nemmere hvis ikke min intuition & fornemmelse, mavefornemmelse - helt ind i knoglerne, sagde mig noget andet. Det ville bare være nemmere & ukompliceret, lige nu. Men, det er det så ikke.
Hvis nu... kan jeg ikke rigtigt bruge til noget. Jeg må gøre noget andet. Gå en anden vej. Se nogle andre muligheder. Kompliceret eller ej. ♥