Når kvinder bliver nedgjort, af andre kvinder

Jeg ved squ ikke rigtigt, om det er mig der er sær. Fintfølende. Blevet allergisk. Overfølsom? Eller om mine værdier er blevet så tydelige for mig, og det blot kan føles ensomt at føle sig ene - med dem?

Jeg er et meget blufærdigt menneske.
Føler mine grænser overtrådt, blot ved talen om specifikke ting. Der er ord jeg ikke engang kan skrive & som du aldrig ville høre mig sige højt - i hvert fald ikke uden at bruge biiip lyde, dæknavne eller forklaringer-udenom-for-ikke-at-sige-ordet-agtigt.
Der findes mennesker som tror, at fordi jeg har været i prostitution, så er jeg 110% GO, på at tale om ALT der omhandler sex, sexlegetøj, dildoer, P*K & Patter (ja, jeg ku' ikk skrive det), orgasmer, onenightstands and you name it.
Men det er jeg altså bare ikke. På, at tale om det. Faktisk, som i slet ikke.
Jeg ER ret blufærdig! Man skulle måske tro, at jeg havde set & hørt - det meste. Og det har jeg måske nok også. Og måske er det derfor.
Nogle gange har jeg indtryk af, at jeg har fået en eller anden form for NOK, af alt hvad der omhandler sex, krop eller ord med henvisninger til seksuelle undertoner. Så NOK, at jeg får kvalme & billeder kørende på nethinden, blot jeg hører andre tale i den retning.
'Det sætter sine spor. Det sætter sig på sanserne' - får jeg en tanke indover her.

Men der er også noget andet i det. Noget meget værdiladet. For mig.
Jeg føler mig ramt. Bliver ked af det hvis der jokes med seksuelle undertoner, og ensomheden er enorm, befinder jeg mig i omgivelser, hvor dette er mere eller mindre toneN.

Jeg var til den her 30 års fødselsdag. En kvindelig fødselar. I selskab med en bunke andre unge kvinder. Tonen og stemningen er lagt fra minut éet. Det er total tøse-kvinde-fnidder-sex-bryster-dildo-penis-tema. Og jeg står bare af. Allerede inden det hele er startet.

Der er bestilt en kæmpe oppustelig dildo, som fødselaren skal have. Med ligeså stor mængde flødeskum, til at kunne sprøje udover.
Bare det at beskrive billedet der foregik der i 'festen', får mig til at få lyst til at klappe i. Tie. Jeg krummer tæer.
Jeg synes ikke det er sjovt. Overhovedet. Kan ikke se linket. Forstå pointen.
Og jeg mener ellers ikke, at jeg plejer at være totalt humorforladt?
Jeg sidder der og føler mig mærkelig. Sær. Snerpet? Aj, vel?
Samtalerne flyder med seksuelle temaer, mens min hjerne kokser mere og mere sammen. Også, da vi skal spise et stykke af den kage der er lavet. Formet som en penis. Selvklart (?!)

De andre taler om strippere. Det kunne være SÅ SJOVT, hvis vi havde bestilt sådan een! hepper de andre i kor. Og latteren flyder. Ja, een af de der chicks med sili-boobs, extensions, leopard outfit & klorin-hjerne! Griner de. Hahahaha, en dåse med andre ord?
Ja, eller du ku få en stripperstang til soveværelset! Griner de samstemmende. Og alle mener at fødselaren skal afprøve om den der oppustelige tingest, ville kunne fungere som stand-in.

Jeg synes det er trist at høre på. Og overvære. Og ensomt, at sidde der med mit. Helt ude i periferien.
Jeg bliver ked af at høre denne gruppe kvinder tale så nedsættende om andre kvinder. Synes det er så sørgeligt. Jeg får næsten svært ved at holde tårerne tilbage.
Jeg kan IKKE finde det sjove i det. Eller humoren, overhovedet - bare en lille smule.
Jeg bliver trist over at overvære, hvordan synet på en anden kvinde, kan være så nedsættende - hvordan 'vi andre' åbenbart skulle sidde der, og føle os af højere rang. Eller hvad?
Jeg bliver også gal. På min generations vegne. Er vi virkelig så uvidende, at vi sætter et andet menneske i bås på den måde? Tramper på hende der stiller sig op, blotter sin krop (& sjæl)?

Jeg kunne ikke se det sjove i det. Og kan fortsat ikke.
Ensomheden blev så stor, at jeg valgte at forlade 'festen'.
Nu er jeg så hende der er lidt sær. Sart. Well, det kan jeg godt leve med.
Hvad jeg har svært ved at leve med er, at dét der for nogen mennesker synes tilladt at udstille & nedgøre, i min verden er lig med et menneskesyn jeg finder skræmmende. Og sørgeligt.

Nej, de inviterer mig nok ikke med til planlagt dildo-party. You know what? Jeg tror jeg overlever. Og jeg tror nok jeg har set hvad der er at se. No need to see no more ;-)