torsdag den 28. august 2008

Når kroppen kommer mig til undsætning

Det er ikke unaturligt, mærkværdigt eller sensationelt for mig at gå flere dage uden at sove.
Indtil i nat, kunne mine timers søvn for 1 uge tælles på en hånd.
Min omverden ser forfærdet på mig, hvis jeg siger: Jeg har sovet ½ time i nat. De står måbende, og kan ikke forstå hvordan jeg kan stå oprejst. Mens jeg lidt misundeligt hører på deres trælse nætter, hvor de "kun havde sovet 5 timer".
Men man kan faktisk vænne sig til meget. Og tro det eller ej: Man kan vænne sig til, max at sove 1 time af gangen, og nogle nætter slet ikke - og STADIG køre en hverdag med studie, arbejde, indkøb, madlavning, lektier, passe veninders børn osv.

Men JOW. Gu´bli'r man da træt af kke at sove! Det dræner mig fuldstændig. Slider mig op, og tærer psykisk... men også fysisk, aj at forglemme.
I nat oplevede jeg at være SÅ udkørt, så træt og smadret at min krop kom mig til undsætning.
Kan man kalde det undsætning ? Nå anyway..... jeg var så træt, og jeg kunne ikke falde i søvn. Havde ligget og stirret op i loftet i 3 timer, uden at kunne falde til ro.
Jeg græd og græd af træthed og udmattelse, og kastede op af bar afmagt. Indtil kroppen var så drænet, at jeg faldt i søvn og sov i 4 timer.
Det er stort for mig!
4 timer kan jeg køre længe på. 4 timer er nok til at give mig en pause, bare et øjeblik, og få muligheden for at samle bare en smule kræfter til dagen og vejen.
Og vejen for mig ER bakket i øjeblikket.
Men idag havde jeg medvind. For idag havde jeg fået fred - en enkelt nat med fred kan gøre alverden til forskel for mig.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Kære Silje
jeg sidder her og læser din historie, og jeg har tårer i øjnene, er der virkelig nogen der skal have det så skidt her i Dk, det er jo ganske forfærdeligt.
Jeg lider virkelig med dig, og håber du får bare lidt hjælp i din hverdag, så du kan komme videre, jeg tror ikke det er nok med at skrive søde pige, der må andre midler til for du kan få det godt igen
Et kæmpe knus og venlige tanker fra
Helle