Nogle ting er man nødt til at sige højt, for at de kan få liv.
Sige højt, så de får en stemme, et ord, eller et navn.
Nogle ting har det med at blive mindre i ens verden, når først de har fået liv, er blevet italesat.
Mens andre, af en eller anden grund, har det med at vokse sig større og større for hvert et ord der forlader ens læber.
Jeg kæmper med tårerne lige nu. For jeg ved godt hvad jeg bliver nødt til at italesætte.
Men jeg er bange for at gå i stykker. Bange for at mine ord slår mig i tusinde stykker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar