Jeg ønsker at tro på, at det nok skal blive anderledes.
Idag tror jeg ikke.
Jeg ønsker det så meget. For hvis ikke jeg tror på det.... så giver det ikke mening, at blive ved.
Befinder mig i et ligeglad-had-humør.
Tænker tanken: Vil jeg i virkeligheden have hjælp?
Tror jeg i virkeligheden på dét kan ændres? At mit liv kan blive anderledes?
Eller giver jeg op, lidt efter lidt?
Jeg er tvivl. Er SÅ meget i tvivl.
Tvivlen fylder alt idag.
Jeg bliver nødt til at få troen frem - kører den samme plade indeni hovedet igen, og igen:
"KOM NU"... "DU KAN GODT".
Hvorfor bliver jeg ved med at tvivle.?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar