Alt hvad der engang var

Hvisker stille i natten: ”Når jeg ikke er her, så er det her ikke virkelighed”.
Lytter efter fodtrin.
Jeg glemmer at trække vejret.

Alt hvad der engang var
Ér stadig.
Men det er blevet bragt til live.
Kan ikke længere forties.

Alt hvad der engang var,
er for længst slået itu af ord.
Forseglingen er blevet brudt
Ad sprogets vej.

Alt hvad der engang var
står som stene
i virkelighedens verden.
Min indre verden.

Alt hvad der engang var
skærer i mit bryst
som iskrystaller
der ikke kan slippe ud.

Alt hvad der engang var
smelter med tiden
tør i takt med mine ord.

For jeg ved hvad der var.
Og det skal ikke være mere.