mandag den 25. august 2008

Glædes & undres

Jeg har modtaget rigtig mange positive, varme og anerkendende tilbagemeldinger for det jeg har skrevet her på min blog. Tak for det:-)
Jeg er blevet stillet en del spørgsmål, fra læsere som forundres og er nysgerrige på, hvordan jeg har levet mit liv, og ikke mindst hvordan jeg lever idag.
Jeg sætter stor pris på, at min ærlighed og åbenhed når ud til jer der læser, og at I bliver nysgerrige efter at vide mere.
Jeg får bl.a. en del henvendelser omkring hvilket samfundslag jeg kommer fra, og hvordan det kunne lade sig gøre, at leve i det hjem jeg voksede op i.
Jeg er glad for at kunne give min historie videre, og være med til at aflive myten om, at vold, incest, tortur og misbrug udelukkende foregår i familier som er "nederst på rangstigen".
Som jeg tidigere har skrevet: I indkørslen til mit (tomme) hus, stod en Audi. Med det vil jeg sige, at incest, vold etc. foregår i ALLE samfunds lag! OGSÅ i villaen på strandvejen, selvom det (måske) kan være svært for det utrænede øje, at se gennem glansbilledet.

Jeg UNDRES ( måske nærmere: chokeres) dog over nogle tilbagemeldinger jeg har fået, efter at have skrevet min historie her på bloggen:

Jeg er bl.a. blevet spurgt, om jeg kunne være interesseret i, at være side 9 pige?!
Og om jeg eventuelt tog penge for det?!
Jeg har også fået tilbagemeldinger der lød på, at jeg da måtte være enormt rig - for "tjener man ikke kassen som luder?".
Ligeledes er jeg blevet spurgt, om jeg kunne være interesseret i at få taget billeder sammen med en given mandsperson!?

Jeg undres (MEGET), fordi jeg ikke kan se hvor koblingen mellem side 9 pige, og min ærlige historie om at overleve incest og tortur er. Hvor kommer min historie ind i billedet, i forhold til at få taget nøgenbilleder, som offentliggøres i en avis?
Er det fordi jeg beskriver, hvordan jeg er blevet oplært af min mor til at servicere mænd, fra jeg var ganske lille?
Er det fordi jeg på min blog fortæller, at min omverden gav mig stigmaet: "Du blev født til luder, og du vil dø som luder"?
Jeg kan simpelthen ikke se sammenhængen mellem en ærlig og åben beskrivelse af min kamp om, at gøre mig fri af incest, og hvad der ellers fulgte for mig. Og så disse "tilbud" om diverse billedserier og spørgsmål om hvorvidt jeg "så altid går rundt uden tøj på. For det gør en prostitueret, gør de ik?".

Så sent som idag, har jeg modtaget et spørgsmål der går på, om jeg ikke er bange for at arbejde med børn, hvis jeg nu "er blevet pædofil af det jeg har oplevet"
Og er i samme vending blevet spurgt, om jeg "er til børn"....?!!!!!!

Til dét kan jeg kun svare, at de udtalelser tager jeg fuldstændig afstand fra!

Som sagt jeg undres. Forundres... og forbløffes. Nok mest over at de reaktioner jeg får kan være SÅ langt væk fra dét mit budskab er.
Hvad mener du?

5 kommentarer:

Odile Poulsen sagde ...

Jeg kan kun støtte dig i din afstandstagen til de kommentarer.
Og jeg håber at andre også vil gøre det!

Du er et menneske som kæmper og knokler med så stærke kræfter, mod stærke kræfter.
Bl.a. derfor har du min fulde respekt og jeg ønsker for dig, at du møder mest af den fra din omverden.

Kh
Odile

Anonym sagde ...

Kære Silje

De mennesker, som kan drømme om at skrive sådanne rædsomme ting til dig, er helt klar mennesker med deres egne problemer. Umiddelbart virker det som at de "nyder" lige at køre lidt mere på dig. Frem over, så lad helt være med at svare dem, eller kommentere deres indslag. Den slags mennesker forsvinder, når de ikke får fremprovokeret den ønskede reaktion hos dig.
Og så vil jeg bare lige sige "godt gået". Du er sgu en stærk person. Og at du har overlevet dit barndoms helvede, er et bevis på din styrke;o)

Knus Lonnie

Silje Liv sagde ...

Tak Odile:-)

Silje Liv sagde ...

Lonnie, du har ret: Jeg burde lade være med at kommentere de negavtive bemærkninger jeg får. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg i det mindste står ved dét jeg skriver.
De kommentarer med diverse "mærkværdige tilbud" jeg har fået, er alle blevet skrevet til min mail - så det udelukkende er mig de henvender sig til.
Hvorfor ikke stå ved det man skriver, og skrive det her?
Så er der mulighed for at andre, udover jeg selv, også kan komme med deres syn på sagen....
Det er derfor jeg vælger at skrive kommentarerne ind her på bloggen.

Kh Silje.

Pernille Gyldensøe sagde ...

Kære Silje, som følge af dit layout-skifte på bloggen, gik jeg tilbage i gemmerne for at læse nogen af dine første indlæg på bloggen. Og det her indlæg...jeg kan slet ikke udtrykke, hvor rasende og krænkende jeg bliver over de menneskers spørgsmål. Fuldstændig uden situationsfornemmelse, indlevelse og empati. Jeg er målløs og nøjes ikke med at undres over det.

Kh. Pernille