mandag den 19. maj 2014

Nissen flytter med

Jeg har lyst til st skride fra det hele. Pakke mine ting. Og tá væk. Smutte. Farveller!
Hvorfor? Ja, hvorfor. Hvorfor ikke?
Hvorhen? Det ved jeg ikke. Jeg har bare lyst. Og trang.
Jeg har lyst til at skride fra alt det her kaos jeg har indeni. Det bjerg der ligger foran mig, og dækker for udsynet. Dækker. Spærrer. Stort.
Jeg har lyst til at skride fra smerten i min mave. Den, hvor den trækker sig sammen. I gråd. Maven.
Jeg har lyst til at skride. Fordi jeg ikke kan overskue det.
Jeg har lyst til at skride, fordi det plejede jeg at gøre. Det var det nemmeste. Og det allersværeste.
Jeg har lyst til at skride fra mine egne tanker. Og mine egne følelser. Jeg har lyst til st skride, til jeg kan overskue hverdagen igen.

Men hvis jeg skrider, så er der ingen. Hverdag altså. En hverdag opstår ikke bare ud af det blå. Den kræver blod, sved og tårer at opbygge. Måske har jeg bare mest lyst til at skride fra arbejdet. Kampen. Med den. Og det. Og mig.

Senfølger (mig i røven). Jeg kan ikke overskue det. Eller lade være.
Der er kun mig til at arbejde mig igennem. Arbejde mig til mere helt stykke. Eller menneske, som det vel hedder. Og jeg kan ikke overskue det. Idag.

Jeg er på kanten af stolesædet hele tiden. Farer sammen ved den midste lyd.
 Jeg bilder mig ind, at jeg kan høre vrede stemmer i gården. I opgangen. På vej op til min dør. Alle vegne.
Jeg er bange.
Jeg er utryg.Jeg har lyst til at skride, fordi jeg ikke kan overskue det.

Hvad er den ultimative ældste trick tanke? At tænke, jeg smutter. Pakker. Skrider. Hejhej. Løbløbløb.
Hvad er den ultimative ældste tricks følge? At man ikke kan løbe fra Nissen. Den flytter med. 

Løbløbløb, det ligger lige til højrebenet. Løbløbløb er en automatik. 

Blivblivbliv, er det nye sort. Bliv, lidt. I dó

1 kommentar:

Krokodullen sagde ...

Du beskriver det virkelig, så det er til at forstå. Og mærke. Og genkende - i stor stil.
Sender dig knus og tanker - og håber, at det hele snart lysner lidt igen :-)