Intet er forandret. Og måske er alting.
Jeg kan aldrig vide hvad der er, førend jeg har været ude og stå lige der, hvor det uforandrede bliver synligt. Eller måske bliver forandringerne synlige.
Først når jeg går mine skridt ud i verden, vil jeg se om alt er som det plejer, eller om det i virkeligheden slet ikke er.
Først da, kan jeg se, og mærke forandringen.
Lige nu går jeg ingen steder. Men det betyder ikke at jeg står stille. Eller verden gør.
Måske er der alligevel en forandring, selv når jeg ikke kan se den. Og måske, er intet forandret, men alt som det plejer. Og måske, er det begge dele. Både og.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar