onsdag den 28. marts 2012

need to turn this upside down

Imorges kunne jeg slet ikke træde ud på gulvet.
Havde ikke energien til at rejse mig op.
Kunne dårligt kravle ud i køkkenet, og hente et glas vand.
Så træt, at det var som om knoglerne bare klaskede sammen.

Jeg skulle alt muligt - møde, samtale, veninde aftale, bil der skulle hentes etc.
Og kværnede fra sekund et, i den dårlige samvittighed over ikke at synes, at jeg gør nok. 
Kom nu. Lidt mere. Bare liiiige..... Om lidt, så. 
Og nu har jeg jo lovet. Jeg burde også... Kom så. 
Kom! 
Som en pisk jeg får sat i sving over det hele. Mig.
Men fysisk gjorde pisken ikke noget ved følelsen af at klaske sammen i knoglerne.
Og pludselig kom angsten stormende. Væltende ind over. Panik.
Jo mere jeg piskede, jo større blev angsten.


' Jeg behøver ikke at kunne alting '. 
Står der som en note på min telefon. Note to self, til de der dage?

Jeg aflyste det hele.
Jeg kunne ikke. Der var dømt ingen connection. Klaskede bare sammen hver gang jeg prøvede.
Sorry, jeg kan ikke idag. 
Og det var okay.

Smed pisken. Kylede den af helvedes til, sammen med den dårlige samvittighed.

Jeg behøver ikke at klare hvad som helst. Hele tiden. Altid. Constantly going.

1 kommentar:

just me sagde ...

Åh de dage...de dage! Har totalt respekt for at du på den måde kan smide samvittighedspisken over højre skulder og lytte til, hvad krop og sind fortæller dig!