torsdag den 12. februar 2015

At vise sig, for at blive set

-Hvad med det der arbejde? Spørger hun. Lægen der har sygemeldt mig.
-Taler du med nogen om det?
Og jeg begynder at hyle.
-Du er ikke ved at give op på det, vel?
Og jeg siger nej. Og hyler endnu mere. 
For noget tid siden sagde en veninde til mig, at det nok var nemmere for mig, at se tingene lykkes, når nu jeg havde taget en uddannelse, og boede i egen lejlighed, og havde et job. Og tjente penge.
Og det ramte mig. Lige midt mellem ribbenene. Idag tænker jeg om det var mit hjerte det ramte.
For det er rigtigt nok , til dels. Det er da nok nemmere. Og jo så alligevel ikke.
Ind imellem så frustreres jeg over, at kunne en masse jeg ikke kan. Forstået på den måde, at JO-jeg gør, og er, og kan. Rigtig meget. Og især, udadtil. Verden ser jo ikke, at jeg melder fra til venindes kandidatfest, og ikke kan tage i biffen alligevel. Verden ser ikke, at jeg tager uger, hvor jeg bor indenfor mine egne 4 vægge. Og hvor al kontakt med verden, er for meget.
Og nej, jeg viser det heller ikke. Som regel.
'Du må vise dig for at blive set'. Læste jeg engang.
Ja. Det er mega svært. 
Jeg er aldrig lykkes med at forklare, det med at kunne - uden at kunne. Jeg kan bedst sammenligne det med, at jeg ville kunne gå på et brækket ben. Men det betyder ikke at benet ikke er brækket. 
Jeg kan godt gå på det. 
Jeg kan godt. Jeg gør. Jeg gør mange ting. Og jeg giver ikke op. Heller ikke på et arbejdsliv. 
Indimellem er jeg bare så bankehamrende træt af, at kæmpe. Med næb og klør.
Ind imellem tænker jeg bare: holder det aldrig op?
Og det er de dage, hvor jeg hyler når jeg bliver spurgt til mit arbejde. Og på den måde kan man måske sige, at jeg får vist mig selv. Og bliver set.

1 kommentar:

Jeanette Henriksen sagde ...

Kender godt det med at tænke: Holder det da aldrig op. Hvornår kommer jeg helt ud på den anden side og bare kan leve normalt. Hvorfor er der hele tiden nogen som skal skubbe til mig.

Jeg er dog kommet frem til at det med tiden bliver lettere at være i og jeg har virkelig øvet mig i at acceptere den situation jeg er havnet i. Jeg har gode og dårlige dage og det er ok. Jeg har dage hvor jeg banner hele verden væk, men det må jeg gerne.. Heldigvis får jeg flere og flere gode dage og dejlige oplevelser..

Knus <3