Mine egne tabuer - derude i den virkelige verden

Ude i den virkelige verden. Derude hvor jeg er mig, og mig det er mange forskellige ting.
Derude, der er jeg også tavs.
Derude, der bærer jeg min skam som en sten i brystet, og håber, at ingen vil opdage, at jeg bærer den. Eller hvad den indeholder.

Derude i den virkelige verden, der har jeg ikke noget problem i, at fortælle, at jeg har været udsat for incest og vold. Det kan jeg sagtens sætte ord på, i de rette sammenhænge. Det kan dog ind imellem være en balancegang indeni også - for jeg oplever også her, at have perioder hvor jeg er fuld af skam. Og hvor jeg kan dunke mig selv oveni hovedet over, at 'det nok var min egen skyld'.
Men, det er alligevel på en måde, en anden form for skam. Og skyld.

Den forskel har jeg tænkt, og tænker jeg fortsat meget over.

For mens jeg på den ene side godt kan berette om den del af mit liv, derude i virkeligheden, blandt virkelige mennesker, så kan jeg ikke når det kommer til prostitution.
Derude der pipper jeg ikke en eneste lyd om det. Og skyldfølelsen og skammen er det eneste jeg har.

Hvorfor?
Ja, hvorfor egentlig?

Måske har det noget at gøre med omverdenens indstilling til hhv. incest og prostitution at gøre?
Størstedelen af de kommentarer jeg har fået på at berette at jeg har været udsat for incest, har været positive. Der har også automatisk været en form for holdning om, at incest det er noget uforskyldt.
Langt de flestes holdning er, at de der udsættes for incest ikke har nogen som helst form for skyld i det.
'Det er ikke din skyld'.

Hvorimod prostitution.
Uha.
'Men du valgte det vel selv?'
'Kunne du ikke bare have ladet være?'
'Du ku bare ikke klare det'
'Det er vel egentlig din egen fejl, du gik jo selv ind i det'.

Og ja, det kan der da godt være noget om.
Skylden behøvede omverdenen dog ikke at plante. Den følelse havde jeg allerede i mig. Skammen - ja den bare gror og gror, jo flere ord jeg hører, læser, overværer, kommer i bekendtskab med ved debatter f.eks. og sådan.
Der ligger en eller anden underlig holdning om, at prostitution er selv-valgt og dermed SelvforSkyldt.

Den holdning gør det ikke ret meget nemmere, at turde sige højt; jeg har været i prostitution.
Er du klar over hvor ondt det gør at blive 'mødt', med en holdning om, at jeg selv har valgt mine skader? At jeg selv har valgt, at mine veje skulle gå de veje de gjorde? Er du klar over hvor ondt det gør at høre de nedværdigende holdninger der er til de kvinder (også de jeg personligt kender) og som deler samme bagage som jeg? Hvor ondt det gør, at blive mødt med skyld?

Prostitution bliver mit eget tabu. Derude i den virkelige verden. Jeg bliver en kylling, der ikke tør tale fra mit hjerte.