Tanker, 2008.
.....................................................
Jeg blev som barn tvunget af min mor til at tage med fremmede mænd.
Jeg fik gaver af disse mænd, óg ligeledes min far, når han & de havde fået dét de ville have: Seksuelt 'samværd' med mig.
Jeg lærte som lille pige, at tilbyde sex - at servicere mænd, og give dem dét de bad om.
Bad de om sex, jamen så fik de det.
Jeg havde lært ganske tidligt, at det var dét eneste jeg kunne.
Som min mor sagde: "Du blev født til luder, Silje, og du vil dø som luder".
Der kom mange mænd i mit "hjem", og jeg blev ført væk af mange af dem.
Vi kørte til diverse p-pladser hvor jeg servicerede dem det bedste jeg havde lært. Når jeg kom hjem, misbrugt - beskidt - med en krop der var ødelagt, ville min mor ikke være i nærheden af mig. Hun afviste mig, og sagde at jeg var ulækker, beskidt, en skidt tøs. Min far 'tog mig derimod til sig' .
Jeg overtog min mors plads i sengen.
Hans berøring var ligeså frygtelig.... men på en måde var det værre at møde min mors afvisning, end min fars overgreb.
Min mor fik mig til at væmmes ved mig selv, og fik mig til at skamme mig enormt.
Nogle gange stod hun så tæt på mig, at jeg ville kunne røre hende - men jeg kunne aldrig nå hende.
Vejen blev lagt for mig for MANGE år siden. Mine forældre lagde stenene på den sti jeg skulle betræde.En dag fik jeg nok. Jeg kunne ikke mere - så brød ud af misbruget.
Men selvom jeg ændrede kurs, så fulgte misbruget og salget af min krop med mig.
De mænd jeg var blevet solgt til, fulgte med. Og der kom nye til.
Hurtigt blev det sådan, at jeg endte i situationer hvor jeg skulle passe på mig selv - og undgå kontakt med mænd. Men jeg anede ikke hvordan.
Hvordan undgår man at sætte sig selv i farlige situationer? Jeg havde udelukkende levet i farlige situationer hele mit liv. Det blev 'nemmere' at gøre som altid: Finde mig i det, og vente til det var overstået. ('hvis jeg ikke er her, så sker det ikke')
På den måde fortsatte mit liv med seksuelt misbrug, prostitution og voldtægter.
Forskellen var måske, at nu var jeg myndig. Jeg fik penge for at servicere mænd, og det hedder at være prostituteret. Jeg var luder, præcis som min mor sagde.
Jeg havde opsøgt diverse terapeuter, psykologer osv. for at få bearbejdet min fortid med incest, vold og tortur. Men jeg nåede aldrig til at sige sætningen: 'Jeg tjener penge på at sælge min krop'.
Jeg var SÅ bange for at de skulle opdage det. Skulle opdage hvor ussel, beskidt og naiv jeg var.
I virkeligheden endte jeg med også at tilfredsstille dem -altså terapeuterne. Sagde dét jeg troede de ville høre.
Det tragi-komiske i dét var, at jeg lagde mig på lagnet for at tjene penge til at kunne betale min terapi..... jeg tjente penge ved at lade andre misbruge mig, som jeg så brugte på at komme videre i tankerne om, at jeg skulle være MIG - at jeg skulle finde mig selv.
Det var simpethen SÅ rodet!
Jeg havde gang i så mange forskellige masker, at jeg ikke selv kunne holde styr på det.
Jeg anede hverken ud og ind.
Indtil den dag i april måned, hvor jeg opdagede at jeg var gravid. Igen.
Den dag jeg fik tid til aborten besluttede jeg at jeg ville give mig selv en sidste chance!
Jeg ville finde én der kunne forstå hvad det var jeg sagde. En som ikke ville dømme mig som en dum, naiv og beskidt kvinde på 26 år, som skulle tage sig sammen og se at få styr på sit liv.
Men hvor i alverden går man hen, og beder om hjælp til at komme ud af prostitution? Hvor tænker du, at man kan gå hen, når alt er kaos og verden ikke forstår? Når samfundet dømmer dig fordi du 'selv har valgt at være prostitueret, og derfor selv har ansvaret for dit liv'.
Jeg synes det er skræmmende at det den gænse holdning: At det er dit eget valg. Mit indtryk er, at man selv skal have viljen, modet og overskudet til at opsøge hjælp. Jeg havde overskudet, til at søge hjælpen. Jeg søgte på nettet, og fandt en psykoterapeut, som jeg opsøgte. En terapeut, som viste sig at kunne hjælpe mig.
Hvis jeg ikke selv havde magtet at lede efter den rette hjælp, hvad så?
Ja, jeg kan godt se billedet for mig. kan godt se hvor mine veje havde ført mig hen - og det var ikke noget kønt sted.
Jeg kæmper idag fortsat en kamp for at slippe fri. Jeg er 26 år, og sælger fortsat min krop for penge.
I virkeligheden handler det slet ikke om penge eller sex. Det handler om at være fanget i et mønster som er så svært at bryde, og være så indædt led og ked af sig selv, at jeg tænker: Det er lige meget - tag min krop hvis du vil, jeg vil alligevel ikke have den!
Man skulle måske tro, at prostitution er noget man selv vælger. Fordi man selv har ansvaret for sit liv. I så fald ville jeg ønske at jeg havde valgt anderledes.
Men er det realistisk at dunke mig selv oveni hovedet med tanken om, at jeg skulle have valgt en anden vej? Er det realistisk at tænke at jeg kunne gå direkte fra 18 års misbrug, vold, voldtægter og salg af min krop... og direkte ud i friheden?
Hvad ER frihed?
Det har jeg intet begreb om - det er der nogle andre mennesker, som er nødt til at vise mig.
Men jeg ved én ting, og det er at prostitution: Det er da nok det mindst frie valg jeg overhovedet kender!
Kh Silje
Ingen kommentarer:
Send en kommentar