fredag den 3. april 2009

Giften

Barndommens rædsler
har ædt sig ind i min krop.
Som en tyk masse, af klæbrig gift
flyder det nu i mit blod.

Jeg prikker forsigtigt hul i min hud
blot for at se, om det vil flyde. Giften
Flyde ud af mig
Sive, som var dét rent.

Men det klæber
og svier
og snart har jeg prikket hul alle vegne
Overalt.

Rebene skærer om mine håndled
Mine ankler gør ondt
Han har bundet dem for stramt
Rebene.

Når jeg forsigtigt bevæger mine ben
slider rebene huller i min hud
Mine håndled er flossede
Jeg har ligget her meget længe

Min hals er så tør
at det gør ondt at synke
Jeg kan heller ikke
Når jeg synker, siver giften med ned

Jeg har ligget her længe
Måske i timer?
Helt alene tilbage
Med mig selv som gidsel

"Hvad gjorde de ved dig, Silje?" Spørger terapeuten
Men jeg er der ikke længere. Har forladt rummet.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære søde Silje.
Hvor er du rigtig god til at udtrykke din smerte og tage os andre med ind i, hvordan du har det.
De kærligste hilsner og tanker <3
Lis

Unknown sagde ...

Allerkæreste Silje,
Du skriver så smukt og hjerteskærende - jeg håber sådan at der også er glæde i dit liv, for smerten er i hvertfald tydelig.
Kærlig hilsen Lita

Unknown sagde ...

<3

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.