mandag den 16. marts 2009

Hudløs

Jeg kan ikke tale om det!
Kan ikke engang tænke tanken...

Hver gang jeg lader mine tanker vandre, til dén dag - bliver der tomt
som om en klap går ned, og jeg ikke engang kan huske mit eget navn.

Jeg er hudløs af tårer

Græder mere end nogensinde

Jeg kan ikke tale

Jeg føler mig fortabt

Mit liv er gået i stå
Og jeg svæver mellem tanker om at fortsætte kampen....
og at give op.
Sige: Det var dét! Slut! Færdig! Jeg kan ikke mere

Jeg står her igen
og ser på afgrunden
Den lokker
samtidig med at den skræmmer mig af helvedes til

Jeg er kastet tilbage i angstens klør
Smidt i gulvet

Jeg kan ikke rejse mig

2 kommentarer:

vibedalgaard sagde ...

Dette er en prøve

vibedalgaard sagde ...

Kære Silje.

jeg har et digt, som jeg gerne vil dele med dig:

UDSIGT FRA MOUNT OVERBLIK.

Hvor kom denne glade pige fra
denne varme levende kvinde
dette fantastiske menneske
som er glad og har det godt
alle steder

Umuligt at forestille sig
at jeg nogen sinde skulle få det mindre godt
eller blive ensom.

Og dog husker jeg hvordan det var
da jeg vadede rundt i mudder til halsen
med en kniv i ryggen og bind for øjnene
mens vennerne lo
og slog mig over fingrene
når jeg strakte armene op mod dem.

De stod så tæt om slangegården
at verden bag dem ikke eksisterede
Det var min verden
vennerne og slangegården

Hver gang de puffede mig ned til krybet igen
forsikrede de mig omat de elskede mig
at det var derfor de gjorde det
og at verden udenfor var frygtelig og hård
uden sande venner

Edderkopper gør ikke noget
de er nyttedyr
sagde de
Men det var mig der var bange for dem

Så jeg ville ikke lege med mere
og sprang over dem
ud til de åbne armes land.

nu er de sure på mig
Overspringsmekanisme kalder de det.
Men jeg har det godt.

Lola Baidel. Kun noget levende.