søndag den 4. januar 2009

Nattens mareridt

Nattens mareridt kaster skygger på min væg.
Selv i dagslys, når natten er forbi
følger skyggerne mig. Følger mig overalt.
Og angsten binder mig.

Jeg krymper sammen
klamrer mig fast til bordkanten
Mærker hvordan hans hænder strejfer min ryg.
Lader sin enorme håndflade køre ned langs min rygrad.
Jeg kender hans blik.
Føler hans øjne stirre gennem ryggen på mig
Mens jeg rokker frem og tilbage
Som et barn der er gået ind i sig selv.

Nattens mareridt kaster skygger på min vej
Ser hans fødder, før mine egne.
Hører hans åndedræt, før mit eget.
Ser hans blik, i alle øjne jeg møder.
Mærker hans hænder på min krop.
Hans hænder sidder som klistret fast.
Overalt.

Som i en tung sump
vandrer jeg hver dag
med hans hænder på min krop.
Med hans åndedræt i mit øre.
Med hans blik, som går gennem mig.

Nattens mareridt kaster skygger på min verden
Blænder mit udsyn
og skærmer min vej
Jeg kan ikke komme forbi
Er spærret inde
Blevet trængt op i en krog

Rastløsheden fører mig til kanten
Afgrunden af min fornuft
står lysene klart for mit øje
Han spiller med mine tanker
leger med mine følelser
Og han er her ikke

Nattens mareridt kaster skygger på min vej
Og jeg vil gerne vågne.
En dag
Vågne op til lys
Uden skygger og hænder der binder mig

Han er på min krop
og i mit synsfelt
konstant.

Nattens mareridt er min virkelighed
Jeg ved ikke hvordan jeg skal leve

1 kommentar:

Birgitte sagde ...

Et stærkt digt Silje. Smukt beskrevet.