tirsdag den 13. januar 2009

Lad mig glemme for en stund


Bærer min historie
som var den min egen
Min, helt alene
Som var jeg den eneste brik
i erindringens puslespil.
Du må tage din historie på dig
Bære den med dig

Lad den tilhøre en anden
Bare et lille øjeblik
Lad mig glemme min historie
blot for en stund!
Lad historien svæve i luften
fri fra mine skuldre

For jeg tynges
trækkes ned af dens kampesten
For hvert skridt jeg tager
bliver den tungere
Jeg kan ikke bære den længere

Jeg går som på brændende kul
og skriger af smerte
for hvert skridt jeg tager tilbage
Tilbage i erindringens skygger
Der hvor ingen kunne nå mig
Der hvor jeg var fortabt

Lad mig ikke gå alene derind

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Silje Faldt over din side:
Har en Kæreste med en baggrund som din.
Vil bare sige at du skriver smukt.
Det berørte mig dybt.
Tak for det.
Henrik

Silje Liv sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Silje Liv sagde ...

Hej Henrik.
Tak skal du have :-)
Jeg er glad for, hvis mine ord kan hjælpe dig til forståelse.

Kh Silje

Lita Malmberg sagde ...

Så længe jeg trækker vejret er du ikke alene!
Kærlige hilsner fra Lita