torsdag den 1. januar 2009

Angst

Ser mig selv sidde omgivet af mennesker jeg kender, til nytårsfest igår.
Og jeg tør ikke tale.
Tør ikke, at de får blikket rettet mod mig.
For hvis de ser på mig, så stivner jeg.
Lad som ingenting Silje. Det går over.
Angsten hamrede i mit bryst. Jeg sad med vand i min mund, og kunne ikke synke.

Hvis de ser på mig, forsvinder jeg. Så stivner jeg, og de aner ikke hvordan de skal få mig tilbage.
Det er svært at være angst... og ikke turde fortælle det. Af frygt for at forsvinde, i deres blikke.

Mon du forstår?

1 kommentar:

Birgitte sagde ...

Men hvordan skulle de have fået dig tilbage? Det hørte jeg aldrig. Ved du det selv?
Kærlig hilsen Birgitte