Jeg prøver, at sige til mig selv, at jeg har lov at ytre de ord jeg vil.
Mine ord er også med til at vise hvem jeg. De giver mit hjerte, og mine tanker lyd.
Selv når de bagefter giver mig den der tvivl, prøver jeg at skubbe den bort.
For jeg ved at der hvor ordene kom ud, var de udtrykt fra det der er mig.
Jeg prøver at vise, at de er en del af mig. At udtrykke dem, give dem lyd & hvor de skal hen.
Jeg forsøger at lukke døren til altid at være så varsom. Tro, at jeg ikke må give lyd eller ord. Uha, ord er farlige! Nej....
Sådan er jeg. Lyder en befriende sætning. En sætning der altid gør mig lidt vaklende.
Men jeg prøver virkelig at stå fast ved det jeg ved. Vaklen eller ej.
Jeg er mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar