Jeg kan stadig få tanken - indlæg expro

Nedenstående indlæg, er også delt på http://exprobloggen.blogspot.com/
- tjek gerne bloggen ud! :-)


Jeg ved godt, at det ville være rigtig rigtig dumt. Uklogt. Usmart. Decideret ødelæggende for mig. Ikke i nærheden af godt.

Jeg ved det godt. Og alligevel, kan jeg få den her tanke om at gå tilbage.

I perioder mere end andre. Hyppigere, og mere markante dukker tankerne op.Jeg kunne også……

Tanken strejfer. Og min hjerne kører tilbage i gamle spor. Og jeg husker næsten ikke, at der har været andre.

Men selvfølgelig har der det. Selvfølgelig. Jeg glemmer det ’bare’, når tanken slår stemningen an.
Når jeg bliver fanget ind i at tro, at det også ville være nemmere. Bedre. Jeg kunne også bare……

Gå tilbage. Tilbage, og være i prostitution.

Bare det, at tanken strejfer mig, har jeg svært ved at deale med. Svært ved at sige højt, også.
Jeg føler ikke rigtig jeg har nogen steder at tale om det. Nogen at dele det med.

Jeg kan også føle, at jeg negligerer eller ikke værdsætter, det jeg har - når jeg får tanker om at gå tilbage. At jeg ikke anerkender alt det arbejde der har ligget forud. Alle de kræfter der er lagt i, at jeg nu i realiteten skulle kunne føle mig fri af prostitution. En følelse af, at smide det hele på gulvet, hvis jeg tænker at gå tilbage. Utaknemmelig, er det dét jeg er? 

Se, alle de muligheder der ligger forude. 

Ja, men idag strejfede tanken mig, at gå tilbage. 

Det er også i de perioder, når tanken strejfer mig, at jeg føler mig aller mest dobbeltmoralsk.

Har jeg måske ikke skrevet vidt & bredt, om alle de konsekvenser prostitution har haft for mig selv, og hvad jeg ved det har haft af konsekvenser for andre – og fortsat har? 

Ved jeg ikke bedre? 

Ved jeg ikke, dybt i mit hjerte, hvilken kamp det er? For hver eneste af os?

Hvilket mod det kræver at kæmpe den kamp for sig selv? Hvor ensom den også kan føles, til tider? 

Ved jeg ikke hvor svært det kan være at deale med konsekvenserne – alt det der kom i kølvandet? 

Jo, jeg gør. På egen krop. Og sind. Ligesom jeg ved & kan se, at de kvinder jeg kender, som også har forladt prostitution, må kæmpe en kamp. Umenneskelig ser den ud til tider.
Og ligesom jeg også har set, at nogle har måttet give op.

Jeg føler mig så dobbeltmoralsk, når jeg ved alt det – og alligevel kan få tanken.
Føler, at jeg spytter på den vej vi alle prøver at bane. Spytter på det mod, de kræfter det kræver at kæmpe sig til et andet liv. Når mine egne tanker kan lede mig tilbage. Når jeg i glimt, kan få tanken, at gå tilbage. 

Tænk, at jeg overhovedet kan tænke det! krummer jeg tæer over mig selv.

Men jeg er ingen ’frelst’, eller nogen der ved bedre end andre. 

Jeg er bare mig, der forsøger at finde min vej i det her.
Mig, der ind imellem oplever at blive provokeret af at blive plantet i en forestilling om, at jeg nok for længst har parkeret de tanker. Blive plantet i en forestilling der hedder, at jeg nok aldrig får tanken at gå tilbage.
Jeg er bare mig, der også kan blive ramt af omverdenens fordomme. Og mig, der bliver tavs i debatter der går for tæt på mine egne ar. 

Jeg er bare mig, der kæmper min egen kamp, og ind imellem savner at have nogen ligesindede at dele den med.

Uanset hvad jeg ved. Uanset min fornuft. Uanset jeg burde vide bedre, og alt det der. Så får jeg bare stadig tanken. Og jeg oplever også en skam ved, at den bare så meget som strejfer mig.

Men nu har jeg valgt, at sige det højt her. Bringe mine tanker ud i det åbne.

For jeg føler mig alene med dem. Og jeg mangler at kunne dele dem med nogen.
Måske, er jeg slet ikke så ene om at have de tanker, som jeg tror?