Imorgen

Katten ligger krøllet sammen på mit skød, som en lille kugle.
Jeg ser på den, og tænker: du finder altid et sted at være.
Misunder den faktisk lidt noglegange.
Når jeg flakker rastløst rundt, og pisker en stemning op! Farer fra rum til rum, og spjætter med arme og ben for at få dårlig stemning ud af kroppen.... går den sin vej.
Væk, ud af havedøren og ud i det fri.
Så kan du ha' det godt så længe!

Imorgen er det nytår.
Det har kunnet mærkes herhjemme.
Katten har søgt det frie, det ukaotiske.
Ud på græsset, som har været belagt med et fint lag hvid frost. Og ud til fuglebadet, hvor den har sin udkigspost.
Og jeg har forgæves kaldt. Kom nu ind.

Imorgen er det nytår, og jeg har paniktanker.
Jeg kan mærke angsten trænge sig på, her ud på de sene nattetimer.
Jeg skubber væk, med arme og ben.. og ikke mindst tanker.
Orker den ikke lige nu.

Imorgen er det nytår.
Og jeg har fældet en tåre.
Har grædt mange tårer i disse dage.
Men katten er vendt hjem, og ligger roligt på mit skød.
Mon faren er drevet over, for nu?