Unknown

Sorgen er sort.
Gråden er stum.

Du behøver ikk' skyde med skarpt for at ramme idag - jeg bærer det hele udenpå tøjet.
Et enkelt puf & jeg er slået gulvet.

Tårerne bare triller...

Hold mit liv

Går ind i mørket - for at se.
Frygten trækker skygger på min vej.
Jeg går - for jeg vil fremad!

Hold mit liv, et øjeblik.
Mens jeg bliver klar.

Mit skjold

Går som i en klokke, af mat glas.
Som et slør, ligger rædslen over mine øjne
'Har du set hvor ræd jeg er?'
Ser du hvordan jeg langsomt drænes.
og dør?

Øjnene flakker
I søen af tårer

'Lad dem ikke se ind!'

Bærer mit skjold helt tæt ind til kroppen.
'Lad dem ikke komme nær, Silje!'.

Og jeg falder.
Bliver bagbundet og smidt i havnen.
Kæmper for luft.

Imorgen er der endnu en dag.
Pudser mit skjold - og lader dem tro.

Tør ikke andet...

Sorte skygger

Vågnede op med angsten, der hænger som en sort skygge henover mit hoved. I hver en krog. Hver en sprække.

Jeg dirrer.

Kvalmen skyder gennem min krop . Hindrer mig i at trække vejret.

Kan ikke gå udenfor en dør idag - der er mennesker allevegne. Mennesker som hilser solen velkommen, og bevæger sig ud på gader og stræder.

Imens jeg venter - på dét holder op.

Venter på at kunne trække vejret, en smule frit

Giften

Barndommens rædsler
har ædt sig ind i min krop.
Som en tyk masse, af klæbrig gift
flyder det nu i mit blod.

Jeg prikker forsigtigt hul i min hud
blot for at se, om det vil flyde. Giften
Flyde ud af mig
Sive, som var dét rent.

Men det klæber
og svier
og snart har jeg prikket hul alle vegne
Overalt.

Rebene skærer om mine håndled
Mine ankler gør ondt
Han har bundet dem for stramt
Rebene.

Når jeg forsigtigt bevæger mine ben
slider rebene huller i min hud
Mine håndled er flossede
Jeg har ligget her meget længe

Min hals er så tør
at det gør ondt at synke
Jeg kan heller ikke
Når jeg synker, siver giften med ned

Jeg har ligget her længe
Måske i timer?
Helt alene tilbage
Med mig selv som gidsel

"Hvad gjorde de ved dig, Silje?" Spørger terapeuten
Men jeg er der ikke længere. Har forladt rummet.

Hudløs

Jeg kan ikke tale om det!
Kan ikke engang tænke tanken...

Hver gang jeg lader mine tanker vandre, til dén dag - bliver der tomt
som om en klap går ned, og jeg ikke engang kan huske mit eget navn.

Jeg er hudløs af tårer

Græder mere end nogensinde

Jeg kan ikke tale

Jeg føler mig fortabt

Mit liv er gået i stå
Og jeg svæver mellem tanker om at fortsætte kampen....
og at give op.
Sige: Det var dét! Slut! Færdig! Jeg kan ikke mere

Jeg står her igen
og ser på afgrunden
Den lokker
samtidig med at den skræmmer mig af helvedes til

Jeg er kastet tilbage i angstens klør
Smidt i gulvet

Jeg kan ikke rejse mig

Fordi det er IN

Jeg har en del bekendte, som gerne vil være solidariske. De vil gerne støtte op om kvindekamp & kvinders rettigheder, og galper op om hvor uretfærdigt det er, at kvinder undertrykkes.
Hvorfor?
Fordi 'det gør man da'!

Man tilmelder sig diverse grupper på Facebook, under titlerne: 'Stop kvindehandel NU!'. 'Nej, til prostitution' osv.

I en periode sidste år, gik mange af mine bekendte med armbåndet fra Slave i Danmark. Et statement, som man da selvfølgelig bakkede op om. Det er da klart!
Armbåndet er for længst skiftet ud med andre af samme kaliber. 'Støt brysterne' , 'Females in Front' & så videre i samme boldgade.
Hvorfor?
...Fordi det er IN.
Det er tjekket at vise omverdenen, at man støtter diverse formål. Har overskud til at se de mere eller mindre nødlidende omkring sig.

Jeg prøver mig forsigtigt frem. Forsigtigt, fordi der er ingen grund til at takle mig selv på forhånd.
Jeg prøver mig frem hos de, som galper aller højest, og giver udtryk for at have taget stilling, og spørger:

Hvis du kendte en kvinde der var prostituteret, hvordan ville du så hjælpe hende?
Hvad ville du tro der skulle til, for at hjælpe denne kvinde? ....Udover at du går med et armbånd?

"Jamen, hun skulle jo selv ville det. Altså, have hjælp".
Ja, hvordan skulle hun få det?

"Det ved jeg ikke, men der må jo være nogle steder der tager sig af sådan noget....."

Ja, men hvis du nu KENDTE en. En kvinde der var i prostitution.. hvor ville du så sige hun skulle gå hen?

"Jeg kender ikke nogen der er prostituerede. Jeg omgåes slet ikke sådan nogle typer".

!!!

Jeg vidste ikke, at kvinder der er i prostitution eller har været, er 'sådan nogle typer'.
Nogle gange overrasker det mig fortsat, at verden kan være så blind, uvidende og dømmende.
Selv de, som giver udtryk for at være FOR kvinders rettigheder, sætter kvinder som mig (og mange andre) i bås.

Hvorfor så overhovedet ytre sig ved armbånd, støttegrupper & statements?
Fordi det er In.....

Sæt mig fri

Står med hænderne i vand. Skylder smertens bevis ud i afløbet.
Tårerne triller.
Stille og lydløse.
Angsten sidder stadig i kroppen.
Frygten.
Erindringen.
Lammer hver en muskel. Hver en bevægelse.
Fryser.
Ryster.
Åndenød.
Troede det var forbi.

Du legede med mig som en marionetdukke.
Jeg klipper strengene igen og igen. Hvordan kan du så stadig styre mig?

Ser ud gennem øjnenes sø. Slørret. Forvrænget.
Der er så stille.
Skåret ligger ved min fod.
Vidner om mit indre kaos.

Hvor går man hen når ingen forstår?

Befri mig fra erindringens fængsel.
Luk mig ud og sæt mig fri!
Tag min byrde, bær min sten et øjeblik.
Lad mig slippe, blot for nu.
Imorgen venter atter en dag.
Jeg beder til, at jeg vil vågne op uden erindringen om dig.

Indlæg i magasinet 'Kvinden & samfundet'

Hej alle.
Jeg har skrevet et indlæg til magasinet, om min vej ud af prostitution. Og dét at skrive sig vej gennem mørket.
Læs gerne indlæg på:
Der er uddrag fra min blog på side 8. Og mit indlæg findes på side 11.
http://www.kvindenogsamfundet.dk/feb_09/kvinden_og_samfundet_nr1_2009.pdf

17/1 -10;
Er blevet gjort opmærksom på at link ikke virker længere. Det er muligt at læse artikel på hjemmeside; http://danskkvindesamfund.dk/kvindensamfundet/arkiv.html - udgaven februar 2009

Kh Silje

De gav mig intet, men gav mig alt

Nogle ville sige 'De gav dig intet'!
Jeg ville sige de gav mig alt. Alt hvad jeg føler idag, gav de mig.
Fodrede mig med selvudslettelse. Intethed.

Dét de gav mig, kan jeg ikke bygge videre på.
Mine grundstene kan jeg ikke stå på - kan jeg ikke tage afsæt i.

Jeg står, som uden rod