Jeg har taget en uddannelse. Jeg har skabt mig et hjem. Og en så stabil hverdag som jeg kan.
Jeg startede ud, med at arbejde fuldtid. Det gik slet, slet ikke. Jeg har ved eget initiativ og (svær) erkendelse valgt at gå ned i timer. Til 25 ugentligt. Uden kompensation.
Jeg kan godt overleve for den løn jeg får. Som deltidsansat. Det hænger sammen. Og jeg er glad, for jeg har skabt job vejen selv. Og jeg synes selv, hvis jeg skal sige det, at jeg klarer det ganske fint, alt taget i betragtning.
Alligevel har jeg stadig for mange sygedage. Ikke i forhold til hvad min arbejdsgiver mener, men i forhold til hvad min samvittighed bærer uden at blinke. Og i forhold til hvad kommunens HR afdeling synes er passende. Jeg bliver hele tiden pustet i nakken. Ikke af min leder, men af kommunen. Som er min overordnede arbejdsgiver.
Ved du hvad, jeg synes faktisk jeg kæmper pisse meget for det! Faktisk.
Hver dag!
Nu har min læge bakket mig op i at søge om en paragraf 56. Den er sendt afsted idag. Med hendes vurdering, og stempel. De er nemlig vigtige sådan nogle stempler. Fra de rette professioner.
Jeg håber så inderligt at den går igennem. At jeg får opbakning i, at jeg kan få lidt medvind op af Bakken. Ved at min arbejdsplads får lidt kompensation, når jeg ikke kan være så arbejdsdygtig i perioder, som jeg gerne ville. Fingers crossed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar