Har så mange ord, at tavsheden tager over.
Som ved et knips, er ordene forseglet, og kun mine... alene.
De blafrer rundt i intetheden, og fylder mig med tomhed.
Tomhedens ligegyldighed.
Det er min fjende.
Jeg står og stirrer på den.
Ser direkte ind i gabet. Ind i intetheden.
Vil råbe højt og be' den skride af helvedes til!!
Men ordene er forseglet.
Bundet ind i et spin af ligegyldighed
og jeg kan ikke komme ud.
1 kommentar:
Ordene er måske nok forseglet - alligevel er du en af de absolut bedste til at sætte ord på. Du formår tit at skrive det, jeg ikke selv kan... Tak for det;)
Kram
Send en kommentar