mandag den 17. august 2009

Vandrer i natten

Natten ligger tungt over byen

Vejene ligger nærmest øde
kun få biler kører forbi.
Sænker farten en anelse
men stopper ikke helt op.

Jeg vandrer rundt i gaderne
Alene, uden mål.
Uden noget sted at gå hen
Intet sted, at vende mig imod

Lyden af mine hæles trampen
runger i de tomme gyder
Jeg hører kun mit eget hjerte slå
Hører kun angstens slag i brystet

Jeg vandrer rundt i gaderne
til angsten har sluppet sit greb.
Til rebet om min hals er løsnet
og jeg igen kan være ingenting

Min ene støvle strammer om min ankel
Skærer sig ind i min fod
Jeg er ligeglad
Mærker ikke længere smerte

Jeg vandrer rundt i gaderne
til solen står op
Vandrer ensomt rundt
uden at kunne finde hjem

Pengene fra i nat
brænder mod min beskidte hud
Klistrer sig fast
ligesom billederne af nattens skam.

Jeg vandrer rundt i natten
Alene, uden mål.
Og håber en eller anden vil samle mig op
Gøre en ende på min vandring
..

3 kommentarer:

lava sagde ...

:( Får tårer i øjnene af at læse denne tekst... Sender varme og lys din vej.

JanPetersen sagde ...

Puhaa - det rør altså ved én

Anonym sagde ...

Kære Silje
Din smerte brænder helt igennem dine ord. Ville ønske, at den kunne deles ud på tusinder af mennersker, så ville den være til at bære.