Tage mig tilbage

Jeg har aldrig været tilfreds med, hvordan jeg ser ud. 

Hvordan min krop ser ud. Mine former. Eller mangel på samme. 

Min veninde pointerede idag, at jeg - ved at have taget på - nu har former. Som en voksen. 

Ikke at jeg måske lignede et barn før, men. Jeg forstår hvad hun mener. 

Hofter. Røv. (Jo!). 

Og hvor har jeg hylet! Hvor er det svært. 

Og hvor er det .... Meningen? 

Jeg er 32. Og noget siger mig, at det er nu jeg må lære, at leve med min krop. At den har figur. At det er meningen. Faktisk. For mig. 

Da jeg blev teenager ønskede jeg, at jeg kunne forblive et lige bræt resten af mit liv. 

Selv da jeg vejede 43 kilo, og ikke havde nogen som helst former, var jeg ikke tilfreds. For det handler slet ikke om vægten. Eller formen. 

Det handler om det der blev taget fra mig. Engang. Og igen, og igen. 

Og det er først nu, jeg tror, at jeg er klar til forsøge at tage det tilbage. Mig.