De siger, at jeg overlevede. At jeg klarede mig.
Men det gjorde jeg jo ikke.
Jeg mistede en del af mig selv.
Og hver gang de siger det. At jeg klarede den. At jeg overlevede. Så..
Synker mit hjerte. Til bunds.
Og istedet stiger tårerne op.
Op, op, op og ud.
De siger at jeg klarede den.
Men de ved ikke hvad det kostede
Og måske kommer de aldrig til at vide.
Eller forstå.
2 kommentarer:
Så genkendeligt! Det minder mig om et digt, jeg skrev engang. Tak for det :-)
Knus
Så kort og smukt kan det siges Silje. Tak fordi du sætter ord på <3
Det har altid lukket munden på mig, når de siger ...
<3
Send en kommentar