at spise en elefant

Hvis vi nu skal være helt ærlige, ikk.... så er det der hverdag, ret meget en prøvelse i denne tid.
Hvor der hverken er overskud, eller overblik. Jeg prøver blot alt hvad jeg kan, for at hænge på.
Nogle dage lykkes det. Hurra! Andre dage slet ikke.
De sidste uger, har der været flest af de sidste.
Det er (desværre), de dage mine tanker kværner om. Og det er de dage, der på en eller anden måde, bliver mit billede på mig selv. Som en forstærkelse, af det jeg har mest tro på.
Nemlig, at jeg kan squ nok ikke. Alligevel.
Den tanke og følelse, er meget nem at kalde frem.

En følelse af fiasko, kan lappe over i næste dag. Og den næste. Og næste med.
Et spin af tanker der kører rundt. Og jeg forsøger blot, at hænge på. Blive ved.

Nogle dage er jeg helt i alarm, allerede dagen inden jeg skal afsted ud af min dør igen.
Sådan en dag er det idag. 'Ikk tænk på imorgen, ikk tænk på imorgen, ikk tænk på imorgen!' forsøger jeg at vifte tankerne væk. Tænker jeg på i morgen, taber jeg mit vejr. Ruller ud over kanten i panik.
Og jeg sidder nok der og forstår ikke helt hvor følelsen af afmagt kommer fra. Mærker bare den er der.

Jeg ved godt, sådan all round, hvad det handler om. Alt det her med alarm, og manglende overskud og det. Men det at vide det, synes ikke at ændre på hvordan det er.

Jeg kæmper samtidig kampe med mig selv om, ikke at være God nok. Ikke at gøre det godt nok.
Fordi jeg 'bare gerne vil kunne'. Helst hele tiden.
Og det må jeg erkende, at det kan jeg ikke.
En kæmpe elefant, der skal spises i små stykker. De sidste dage har jeg spist lidt mere.
Og det frustrerer mig, at skulle æde den. Frustrerer, gør mig ked af det, irriterer mig grænseløst! Og jeg bliver arrig. Over at det er sådan det er. At det er sådan det blev. For mig.

Men ingen siger, at det vil være sådan ALTID. 
Og nej, det er der ingen der siger. Overhovedet.
Men det er sådan det er. Nu.
Og det er svært nok i sig selv, at acceptere. Synes jeg.

Jo mere jeg stritter imod, jo større bliver elefanten. Jo mere synes jeg at skulle æde.
I get the picture.

Jeg æder en bid, spiser accepten ligeså stille, om man vil.