Der er de der perioder, hvor jeg bare føler at jeg famler i blinde.
Den her følelse af, at uanset hvilken vej jeg vender mig, så er den forkert. Gal retning. Eller måske nærmere, helt uden, retning.
Retningsløs.
Det føler jeg mig.
Idag føler jeg mig som det aleneste menneske i verden.
Hvor vender man sig hen, når man snurrer om sig selv, og ingen retning finder? Hvor vender man sig hen, når verden virker på hovedet.
2 kommentarer:
Nu har jeg lige haft 14 dages ferie med kæresten, så det har været super, men ellers har jeg haft samme følelse i et par måneder faktisk. Jeg føler mig ikke ensom, men som du skriver retningsløs og samtidig lidt tom. Jeg er førtidspensionist og glad for det, men det er som om jeg det sidste stykke tid ikke rigtig har rykket mig.. Det plejer jeg ellers at være god til.. Jeg skal heldigvis til samtalt på psyk i denne måned og de er gode til at hjælpe mig med at se de ting jeg ikke selv kan se.
Jeg vender mig til dem, men hvis jeg ikke havde dem ved jeg ikke rigtig hvad jeg ville gøre.. kommer nok an på hvor slemt det er osv.. Har du ikke nogen du kan snakke med?
JA det ord sat altså lige fast hos mig.. så jeg har lige skrevet et par ord på min blog:
http://jeasblanketanker.blogspot.dk/2014/04/retningsls.html
Send en kommentar