Der findes ligesom ikke rigtigt nogen 'ramme' hvori jeg kan sætte navn og ord på alt det der er fulgt. I kølvandet.
Og bliver det ikke også så generaliserende, har jeg tænkt - kan man sige, at det gælder for alle? Alle os, der er overlevere af overgreb &/ incest?
Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg har fundet ud af, at jeg ikke er ene. At det ikke kun er MIG der har de besværligheder jeg har.
Det har jeg fundet ud af, ved at møde andre enten i fysisk real life, eller via nettet, Andre - der har den samme oplevelse som jeg. At høre om andre, der har samklingende bagage - ved du hvad? Det er faktisk overordentlig afgørende. Hvor tit har jeg ikke tænkt gennem årene; Det er sikkert bare mig. Det er mig der er noget galt med. Oplysning kan være virkelig afgørende. Og så har jeg fundet ud af det, gennem terapi. Terapi er en del af min hverdag (når jeg har råd). Terapi, som jeg selv betaler. Her på 13. år. Sådan ca.
Hvad er så det værste? Hvad er senfølger?
Er det skammen over at det skete? Eller skammen over, at jeg blev som jeg blev? At jeg bærer følgerne, og må arbejde dem af mig? Jeg er skadet. Har taget skade. Den tanke er så svær at forlige sig med.
Landsforeningen Spor, arbejder for rigtig mange ting. Og jeg synes de fortjener at få tilført nogle midler. Derfor har jeg givet dem en stemme i Brug Livet kampagnen. Der er ingen tvivl om, at dette arbejde og økonomien burde ligge helt implicit i vores samfund idag, hvis du spørger mig! Men det gør det ikke. Derfor må der kæmpes.
Spor arbejder for rigtig mange ting, i forhold til mennesker der har senfølger.
En af dem er bl.a. at sikre hjælp, til sådan een som mig. Og dig?
Du kan give Spor din stemme ved at gå ind på følgende link, scrolle lidt ned å siden, og klikke på hjertet.
4 kommentarer:
Hvis jeg kunne udtrykke mig lige som dig ville jeg være glad. Jeg er lidt misunderlig på dine skrive færdigheder *s* Jeg ville så gerne give udtryk for de skader der er sket på sind og sjæl men det er så¨svært nogen gange at finde de rigtige ord. Jeg ville ønske der fandtes en ph. afhandling om sen-følger og sen-skader for overlevere af incest / sexovergreb. Jeg tror det ville give den rette behandling og at os der har overlevet ikke sidder tilbage med en følelse af at være mærkelige og ikke have andre at tale med.
Hvad er værre? Jeg tror ikke på værre. Jeg tror, de oplevelser, vi har været igennem er 'lige tilpas' slemme, så det gør livet 'lige tilpas' udfordrende.
Forstå mig ret.
Jeg er sikker på, at vi kan sammenligne følelser og de traumatiske elementer ... men måske ikke oplevelserne?
... og du har ret. Hvad er senfølger? Hvordan pokker kan man vide det, når man er vokset op sådan her?! Tænk, at skulle skille dele af sig selv fra, på baggrund af oplevelser. Det er mig, der er noget galt med, men det er hvem jeg er ...
Det er efter min mening meget fint, at der findes organisationer, der er med til at forsyne os og verdenen med mulighed for realitetstjek, men vi skal huske os selv også. Hvad vil jeg have med mig, hvad bryder jeg mig ikke om og vil af med.
Hej,
Vi er to kandidatstuderende fra DPU, der skal igang med vores speciale omhandlende seksuelle overgreb. Vi synes at stemmerne fra ofrene fortjener at blive hørt og derfor søger vi mennesker der har været udsat for seksuelle overgreb, til deltagelse i vores forskningsprojekt.
Der er selvfølgelig mulighed for at være helt anonym.
Hvis dette kunne have din interesse, så kontakt os venligst på loidde@gmail.com
På forhånd tak,
Venlig Hilsen Louise Storm Rasmussen og Stine Lilland Forgaard.
Send en kommentar