at leve med angst

Senfølger kan være mange ting.
Angst er en af mine.

Hvordan er det egentlig, at leve med angst?
Jo, nu skal du høre, hvordan det er - for mig.

Det er måske lidt som at leve med en ekstra følgesvend, hele tiden.
En følgesvend der kan vise sit ansigt når som helst, og nogle gange slet ikke.
En følgesvend der kan dukke op på de mest underlige tidspunkter, og i de mest underlige sammenhænge.
De der tidspunkter hvor jeg kan tænke; Øh what?!! Hvor fanden kom du fra??
En følgesvend der på den anden side også kan dukke op, i sammenhænge hvor det er ventet. Dette skriver jeg mere om, længere nede.
Det er også en følgesvend, som kan være med til at forhindre mig i at gøre ting, deltage i sammenhænge, få mig til at lukke mig inde bag min dør, få mig til at tænke over at flytte, sige op, afslutte et venskab eller sådan noget andet i den kaliber.
Ligesom det er en følgesvend, der gennem tiden har hindret mig i at deltage i mange forskellige arrangementer. Angst er en følgesvend, der har fået mig til at lyve. Jeg har løjet mig syg rigtig mange gange gennem årene. Både på mit arbejde, og i private sammenhænge.
Angst er ligesom en ekstra dimension i forskellige sammenhænge. Noget der skal tages højde for, når den viser sit ansigt, og som kræver lidt ekstra end hvad der ellers måske lige var planen.

Angst er, at skulle gennem flere niveauer, før jeg kan dét der egentlig er hele planen.
Angst er f.eks., at vågne op til en dag, hvor det at transportere mig hen til mit arbejde, er ligeså krævende som selve det at skulle være der. Når jeg når frem.
Angst er, at have opbrugt al sin energi, inden dagens program egentlig er startet. Angst er, at have flere delmål, og nogle af dem så miniature små, at andre måske ikke kan se dem med det blotte øje.

Angst er, at skulle deltage i en fødselsdagsfest. Og allerede inden festen er startet, er delmålene en realitet.
Min følgesvend viser sit ansigt allerede aftenen forinden, hvor jeg mærker at jeg bliver usikker på at deltage.
Angst er, når det ikke 'bare' handler om har jeg nu husket gaven, og hvad skal jeg have på?
Nej, angst er en hel masse flere dimensioner, hvoraf nogle af dem kan have et tankespind af;
Hvordan kommer jeg derhen?
Hvor lang tid tager det?
Er der mange mennesker?
Hvem er der?
Kender jeg nogen, når jeg når frem?
Hvor skal jeg sidde?
Hvad skal der foregå?
Skal vi spise, også? Jeg kan ikke spise, med mange mennesker. 
Hvad skal jeg tale om?
Skal man gå rundt og mingle og sådan?
Hvordan kommer jeg hjem?
Kan jeg følges med nogen?
Kan jeg bare gå, når jeg vil?

Man kunne måske godt tænke; Så sæt dog en kæp i det tankespinshjul!
Og ja - det er virkelig også dét min øvelse går ud på.
Nogle dage kan jeg slet, slet ikke styre det.
Og nogle dage er det bare sådan, at jeg er nødt til at gøre mig nogle tanker, og forberede mig selv, inden hele det her arrangement spænder af. Jeg er nødt til at lave nogle platforme i mit hovede, som mine tanker kan lande på. Det er så her, at mine delmål kommer ind.
Laver jeg ikke sådan nogle, så kommer jeg slet ikke afsted. Og så vinder min følgesvend. Og bestemmer, at jeg ikke skal deltage.
Og ærlig talt, så er jeg træt af at angsten skal bestemme hvad jeg skal.