Tvungen adgang

Where to start, where to end. 
Der er f.eks. håndværkere i min opgang. Jeg er ikke ret god til håndværkere. Det har ikke noget med dem at gøre. Det har noget med mig at gøre. 

Og jeg får pip. 
Pip, pip, piiiiiiiip.
Der er gang i noget renovering. Sådan af-den-langsigtede-slags. Og de er ikke engang rigtig startet endnu...... selvom NU er langt nok. For mig. 
Idag skulle de være her hele de 2 timer jeg havde, til at kunne lade op inden jeg skulle på arbejde. Jeg var helt ved at begynde at hyle. SKRID ud af mit hjem. 
Men, man lader dem jo ordne det de skal ikk? Håber bare de snart går?

De vil gerne have en nøgle. De der håndværkere. Sådan, at de kan låse sig ind.
'Til når du ikke er hjemme', siger håndværkermanden.
Og jeg vil ikke give dem en nøgle.
Idag blev håndværker vrissen. 'Fordi jeg så sænker processen for HEEEEEELE opgangen'. Hvis altså det er, at de ikke får den skide nøgle. Som at jeg ikke vil give dem.
Skyld med skyld på. Den gamle kendingsmelodi.

Det handler egentlig ikke så meget om håndværkere. Eller renovering. Eller nøgler.
Det handler mere om følelsen af, at fremmede mennesker vil tvinge sig adgang til MIT helle. Nej, jeg vil fandme ikke ha', at der er nogen der låser sig ind når det passer dem. Tanken om, at der bliver trådt ind over min dørtærskel 'bare lige når de synes de skal ind' , måske også mens jeg er hjemme-eller værst tænkeligt af alt; mens jeg sover.....  det er bare NO GO.

Det handler egentlig ikke så meget om den skide nøgle. Selvom jeg ikke vil give dem een. Det handler mere om, alt det mudder der kommer i mit hovede. Det presser mig, og stresser mig! Jeg ved ikke hvornår de vil ind! Men mine seneste dages erfaringer siger mig, at det er alt for tidligt om morgenen. Til sådan een som mig, der ikke rigtig sover om natten, men mest falder i søvn, når solen er ved at stå op.

Søvnløs over følelsen af, at blive smidt ud af mit helle. At blive trådt over. Eller være nødt til at fjerne mig. Imens.
Det er ligesom at have indbrud hver dag. Indbrud, i min zone. 
Om aftenen kan ikke falde i søvn, fordi jeg stresser og allerede dér er på-forhånd-oppe-i-det-røde-felt over, at de står der igen næste morgen. 
Nogle ville måske mene, at jeg pisker en stemning op? Bliver hysterisk og sådan. 
Og det gør jeg også. Jeg bliver hysterisk, når jeg ikke kan være i min zone. Derfra min verden går. Og det føles som at blive smidt ud af den.
Måske var det bare nu, at jeg skulle have taget den der sommerferie. Være taget looooong gone. Mens de møver rundt, og trasker ind og ud af Min zone.