På veje der ikke er mine

Går mine egne veje.
Og ved ikke hvor jeg er på vej hen.
Jeg ved bare, at jeg var nødt til at gå væk. Fjerne mig, for at kunne se.
Nu ser jeg, og aner ikke hvad vej jeg så skal gå.

Synes godt det kan føles lidt ensomt. Kan savne, at have bare een at følges med. Bare een til at overskue det landskab sammen med mig, som jeg ikke kan se, eller bare forestille mig.

Men, det kan også føles ensomt, at gå på de samme veje - blot for at have en vej at gå.
Ensomt at gå, en vej - bare for at gå. Bare for ikke at føle jeg må gå helt alene.
Det er jeg ikke stærk nok til! Skriger min frygt . At gå ene.
Men jeg er heller ikke stærk nok til at gå. Bare for at gå. For at følges.
På veje der ikke er mine.