Jeg mærker sorgen.
Jeg forstår ikke smerten.
Det bliver aldrig nogensinde det samme.
Jeg kan bare mærke, at det er sådan det er.
Hvorfor var det mere skelsættende, end alt andet jeg har stået igennem?
Jeg mærker sorgen.
Den får alting til at krampe sig sammen indeni mig.
Hvad var det de tog?
Hvad kunne de tage, som ikke allerede var taget?
Jeg forstår ikke følelsen.
De har taget noget, som jeg aldrig kan få tilbage
Det bliver aldrig nogensinde det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar