Som en film, kører erindringen for mit indre blik.
Mit liv var en gyser.
En film, som de fleste ville vælge at slukke for
hvis det blev 'for meget'.
Det som thrillere kan, er at spille med vores sind.
Vi bliver fanget ind i et net af psykologiske spind.
Fanget ind i frygten for det syge, det onde, det frygtindgydende.
Det vækker rædsel i os, fordi spillet er uklart.
Det er umuligt at gennemskue dagordnen.
Reglerne er usagte
Når jeg ser tilbage, kan jeg opleve samme frygt.
Jeg kan mærke hvordan jeg blev fanget ind i deres spind
Hvordan de spillede med mit sind, legede med min fornuft
som var den et net af tynde tråde
Et spind, som de kunne trække og hive i
indtil det til sidst kom ud af form.
Og jeg stod tilbage
med de iturevne og udefinerbare tråde
der ikke så ud til nogensinde at have hørt sammen
De forsøgte at drive fornuften ud af mig
så jeg til sidst ville stå og flagre
Vejre i vinden, som et flag der er bundet fast
Tøjret til en pæl
mens mine lemmer flagrede i vinden
Og jeg klamrede mig fast!
Klamrede mig til dét eneste som var mit : Min fornuft
Jeg vidste jeg ville gå til grunde, hvis den forsvandt
Hvis de fik lov at tage den fra mig.
De forsøgte at vride den ud af mig
mens de hamrede mit hoved i gulvet
og råbte til min hjerne gik i stå
Lod mine lemmer ligge spredt udover gulvet
Lod mig tilbage med en følelse af
at være blevet revet itu
Med et net af tråde
som ikke kunne bindes sammen
med det blotte øje
Jeg samler trådene idag.
2 kommentarer:
Nu sidder jeg her og græder. Jeg tror, vi har noget tilfælles. På den der grusomme måde.
Kære Ann.
Trods det grusomme i det, så tænker jeg det er rart at vide, at man ikke er alene. Som du selv skriver; 'Vi har noget tilfælles'.
Hvis du har lyst til at skrive mere, dele tanker eller andet, er du velkommen til at skrive på min mail siljeliv@live.dk
Intet krav - bare et tilbud.
Tanker til dig & tak fordi du gav lyd.
Kh Silje
Send en kommentar