Om flashback

Så lidt der skal til, for at alting aktiveres.
'Det sætter sig på sanserne'.
En enkelt uforberedt berøring, en enkelt sætning, et enkelt ord, en simpel lugt eller lyd.
Alt kan aktivere.
Og man flashbacker til en tid, som ikke hører hjemme i nuet & som er så forbandet svær at lægge af sig, når man først er trådt tilbage....
Sådan er det at leve med flashback, for mig.

Samler trådene

Som en film, kører erindringen for mit indre blik.

Mit liv var en gyser.
En film, som de fleste ville vælge at slukke for
hvis det blev 'for meget'.
Det som thrillere kan, er at spille med vores sind.
Vi bliver fanget ind i et net af psykologiske spind.
Fanget ind i frygten for det syge, det onde, det frygtindgydende.
Det vækker rædsel i os, fordi spillet er uklart.
Det er umuligt at gennemskue dagordnen.
Reglerne er usagte

Når jeg ser tilbage, kan jeg opleve samme frygt.
Jeg kan mærke hvordan jeg blev fanget ind i deres spind
Hvordan de spillede med mit sind, legede med min fornuft
som var den et net af tynde tråde
Et spind, som de kunne trække og hive i
indtil det til sidst kom ud af form.
Og jeg stod tilbage
med de iturevne og udefinerbare tråde
der ikke så ud til nogensinde at have hørt sammen

De forsøgte at drive fornuften ud af mig
så jeg til sidst ville stå og flagre
Vejre i vinden, som et flag der er bundet fast
Tøjret til en pæl
mens mine lemmer flagrede i vinden

Og jeg klamrede mig fast!

Klamrede mig til dét eneste som var mit : Min fornuft
Jeg vidste jeg ville gå til grunde, hvis den forsvandt
Hvis de fik lov at tage den fra mig.
De forsøgte at vride den ud af mig
mens de hamrede mit hoved i gulvet
og råbte til min hjerne gik i stå

Lod mine lemmer ligge spredt udover gulvet
Lod mig tilbage med en følelse af
at være blevet revet itu
Med et net af tråde
som ikke kunne bindes sammen
med det blotte øje

Jeg samler trådene idag.

.

Jeg slår nye rødder
De gamle kan jeg ikke bruge

En forskel

Far og søn gik en tur på stranden.
Stranden var fyldt med søstjerner, som var skyllet op på land.
Da drengen begyndte at samle dem op & lægge dem forsigtigt ud i vandet, sagde faren: "Det er jo spild af tid!"
Drengen samlede endnu en søstjerne op, lagde den ud i havet og sagde: "For dén her… gør det en forskel!" ♥ ...

...

Gør sig opdagelser hele tiden.

Opdager; Hvis der er noget der virkelig kan pisse mig af, så er det hvis andre mennesker pålægger mig følelser jeg ikke har.
Hvis de definerer & lægger mig ord i munden, uden at have indsigt overhovedet.

Opdager i samme omgang, at pissed er meget lig med vrede .. ;-)

Knips

Flashback
Det er som at blive flået op fra dér hvor man går og står - og plantet lige luks tilbage i en anden tid.
'Hvad var det jeg var igang med?'.
Her og nu er glemt.
Og stemningen indeni ændrer fuldstændig kurs.

Det bliver aldrig nogensinde det samme

Jeg mærker sorgen.
Jeg forstår ikke smerten.

Det bliver aldrig nogensinde det samme.
Jeg kan bare mærke, at det er sådan det er.

Hvorfor var det mere skelsættende, end alt andet jeg har stået igennem?

Jeg mærker sorgen.
Den får alting til at krampe sig sammen indeni mig.

Hvad var det de tog?
Hvad kunne de tage, som ikke allerede var taget?
Jeg forstår ikke følelsen.

De har taget noget, som jeg aldrig kan få tilbage
Det bliver aldrig nogensinde det samme.