fredag den 15. januar 2010

vågner op - og må gøre det igen

Jeg vågner op
fuldstændig stiv i min krop
Det eneste jeg kan, er at blinke.

Jeg har sovet kort tid
Og alligevel nået at være helvede tur-retur
Jeg vågner og prøver at orientere mig i rummet

Jeg vågner op
med hjertet siddende stadigt oppe i halsen
og lyden af en andens åndedræt klistret til mit øre

Jeg kan ikke bevæge mig
Ligger bare og stirrer ud i natten
Venter på det holder op

Jeg vågner op
Fuldstændig låst fast
og med en fysisk følelse af at have reb om mine håndled og ankler

Jeg kan mærke hvordan tårerne løber ned af mine kinder
og jeg kan ikke bevæge mig
Ligger bare, låst fast

Jeg vågner op
og ved at jeg må gøre det igen
Sove.

For jeg har brug for søvnen.

1 kommentar:

Bryd Et Tabu sagde ...

Hvor jeg dog kender det! Det er SÅ skræmmende... du er så god til at sætte ord på.
<3