Søvnen sniger sig ind på mig.
Som en klam mørk skygge, hænger den konstant over mit hoved
Som et varsel, fra en fjern tid, hvor søvn var det farligste i verden
Ikke sove! I søvnen kan alting ske
Jeg går i panik ved tanken om
at jeg skal sove
hver dag.
Hver dag skal jeg tillade, at søvnen tager mig
leder mig gennem det ene mareridt efter det andet
og efterlader mig i en følelse af, at være blevet misbrugt.
Mens jeg sov.
Men jeg er så træt
Ville ønske jeg turde overgive mig
Til søvnen
Til skyggen og de klamme hænder der rører min krop
For sådan er det for mig i søvnen. Altid.
Altid et overgreb jeg siger ja til, når jeg siger ja til søvnen.
Og jeg overgiver mig også til sidst
Lader søvnen lede mig direkte tilbage i rædslernes hus
Nat efter nat.
Jeg overgiver mig til søvnen.
For jeg har brug for at sove. Bare i de øjeblikke jeg kan.
Selvom det betyder, at jeg skal gennem erindringens rædsler.
Igen og igen.
1 kommentar:
Jeg kender det alt for godt! My heart goes out to you!
Send en kommentar