Og så sidder vi der.
Til festlig middag, i venners lag.
Bænket omkring bordet.
Jeg, klemt helt op af væggen, inde i et hjørne.
De andre tager mad på tallerknerne
Hælder vand, cola, vin -what ever, i deres glas.
Snakken går, henover bordet.
Og jeg kan ikke røre mig
Jeg kan ikke løfte mine arme.
'Vil du have noget vand?' Spørger veninden ved siden af mig
Og jeg kan ikke svare hende.
Min hals snørrer til. Bliver så stram.
Mit hjerte hamrer.
Bliver pludselig panisk for, at de andre omkring bordet vil kunne høre hvor hårdt det slår.
Deres stemmer bliver så mærkeligt fjerne.
Som om de taler i koder. Taler med stemmer, som er langt væk fra hvor jeg sidder.
Der er nogen der har hældt vand i mit glas
Jeg opdagede det ikke
Nu sidder jeg bare og stirrer på glasset
Aner ikke hvordan jeg skal få min hånd til at række ud efter det
Gråden står hæjt i min hals
Snart vil mine øjne løbe over af tårer.
Veninden ved siden af mig, rækker mig mit glas.
Planter dét i min hånd.
Jeg tager en tår af vandet
Jeg kan ikke synke det.
Det bliver ved med at blive derinde i munden.
Jeg sidder længe
Med munden fuld af vand
Jeg føler jeg bliver kvalt
som jeg sidder der...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar