At ende som det værst tænkelige

Jeg var lige fyldt 20 år & havde egentlig droppet terapi fuldstændig
Det var squ for indviklet for mig, det der med at blive spurgt;
Hvordan går det? Hvad kunne du tænke dig at tale om?
Men så løb jeg ind i den her fyr, som var rigtig modbydelig mod mig.
Da han omsider fandt en anden at tyranisere, stod jeg tilbage med en følelse af, at have gentaget det jeg flygtede fra.
Så jeg søgte hjælpen, endnu engang.

B blev min 3. terapeut. Og hun kæmpede en brav kamp med mig.
Hun prøvede, virkelig prøvede! at forstå hvad det var jeg kæmpede med.
Men hun lod mig i stikken. Uden at vide det.
Fik mig til at føle, at mit liv var endt som det værst tænkelige.
Og det værste er, at hun ikke vidste det.
Jeg gav hende ikke en chance for at vide.

Efter et langt forløb, hvor tavshed fyldte meget i perioder, sagde hun en dag en sætning, som fortsat sidder fast i mit indre;
'Det kunne være gået meget, meget værre for dig Silje.
Du kunne være endt som prostitueret, uden respekt for din egen krop. Og uden mål i livet.
Du kunne være endt som prostitueret, og ikke stå til at redde. Det er du heldigvis ikke'.

Min verden splintredes i tusindvis af stykker, da hendes ord hakkede gennem mig som en økse.

Der stod jeg, 20 år gammel, prostitueret, og ikke til at redde......