'Du skal sige noget andet til dig selv, Silje. Ændre dine tanker. Træne dig selv i at tænke noget andet. Ændre den måde du tænker på'.
Jeg sidder bare her, i tavshed. Og føler mig ufatteligt dum. HADER at føle mig dum.
Tankerne kværner rundt i hovedet på mig. Ingen ord slipper ud.
Jeg fatter ikke en skid. Hvad er det du mener?
'Når du siger; Jeg er bange for imorgen, så BLIVER du bange for imorgen. Prøv istedet at sige; 'Jeg er tryg ved imorgen'...
Jeg er stået helt af.
Jamen, det passer jo ik! Det er jo løgn! Skal jeg fortælle mig selv en løgn??
Du skal overbevise dig selv om, at det passer. Indsætte nogle andre sætninger. Manipulere med dine egne tankemønstre.
Gråden sidder som et kvælertag om min hals.
Jeg hører ikke længere hvad der bliver sagt.
Er fanget i følelsen af, at min egen elendighed udelukkende skyldes, at jeg tænker forkert.
Det er min egen skyld, at jeg ikke har det godt. Jeg kan jo bare tænke noget andet!
De der gjorde mig ondt, er uden skyld i hvordan jeg har det idag. Skylden ligger hos mig - det er min egen skyld, at jeg tænker sådan - og får et svært liv.
Det er som at høre én sige, at jeg selv har valgt et liv i helvede.
Og jeg er stået af.....
Forstår ingenting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar