Sidder der i tavshed

Har så meget at sige, men så få ord at gøre det med.
Snubler over hver en sætning
Og sidder dér i tavshed.
Der bliver tomt i mit hoved, hver gang jeg nærmer mig.
som om det hele forsvinder.

Det værste var ensomheden.

Nu sidder jeg der i tavshed.
Og føler mig endnu mere alene

Skræmt af at mærke

Da jeg var barn, lærte jeg at selvom om noget føltes helt forkert & væmmeligt, så skulle jeg overhøre mine egne følelser, helt og aldeles.
Da jeg var barn, lærte jeg at grænser var noget andre havde - jeg havde ingen.
Da jeg var barn, lærte jeg at mine følelser ikke galt. De var overflødige, forkerte og uinteressante.
Da jeg var barn, lærte jeg at gemme min mavefornemmelse, mine følelser & mine grænser til et senere tidspunkt i mit liv.

Det tidspunkt er kommet nu.
Nu trækker jeg det hele frem; Ser på mine følelser, mærker min mavefornemmelse & stirrer på mine grænser. Uden at forstå hvad det er der foregår.
De er der allesammen - følelserne & grænserne.
Mit problem er, at jeg ikke aner hvad der er hvad!
At jeg ikke har lært at genkende mine følelser.
Dagligt tænker jeg; Er det her sådan det mærkes, at være ked af det? Eller
Er det sådan her det føles, når man har en grænse?

Jeg bliver så skræmt over at mærke. Skræmt over at 'der er liv'.
Der har jo været dødt i så mange år.
jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.

Undskyld

Jeg vrisser af mine omgivelser.
Skærer dem af, midt i en sætning. Hele tiden
Og jeg græmmes over mig selv.
Sådan er jeg ikke!!!

Undskyld.

Jeg magter ikke at tale med dig
eller nogen, for den sags skyld
Lad mig være! Skriger alting i mig
og jeg higer efter ensomheden og ro.

Undskyld.

Jeg er så frustreret
og presset til det yderste
Bliver hysterisk over din talestrøm
og fejer dig af vejen, inden du når at tale

Undskyld.

Mit hoved er fyldt!
fuldstændig til randen
og jeg orker ikke dine ord
Får lyst til at skrige; Hold nu kæft!

Undskyld.

Der er ikke plads i mit hoved
til dig også
Og det piner mig af helvedes til.
Jeg synes jeg opfører mig som et dårligt menneske.

Undskyld.

Der er sket noget med mit overskud
min indlevelse og min tålmodighed
Den er væk
Gemt bag dyb frustration

Undskyld

Jeg er så træt! af at høre mine egne tanker
Høre dem kværne rundt, dag & nat. Dér, indeni hovedet.
Træt af at høre min egen tankegang
køre i ring. Forfra. Igen og igen.

Hvis du vidste hvad jeg tænkte
Hvor mange ord der er spærret inde i mit hoved
ville din talestrøm aldrig stoppe
Og jeg magter det ikke.

Undskyld.

Planter mit livstræ

Jeg er splintret i tusindvis af stykker
Ligger nu spredt udover det hele
Som en rude, der før havde sine fortids sprækker
men nu er sprængt i atomer.

De har ramt mig lige der, hvor alt kan gå itu
Lige der, hvor arrene endnu ikke havde nået at hele
De misbrugte min skrøbelighed
og sprængte mine ar på ny.

Jeg havde bygget mit stillads
Gjort klar til at heles
Plantet frøene til mit livstræ
og værnet om hver en gren

De har fældet mit træ
og hakket mine rødder til pindebrænde
Jeg står tilbage
rodløs og med knækkede grene

Jeg planter et nyt
såer frøet til mit livstræ
endnu engang
Lad dem aldrig fælde det igen!