Slås

Jeg slås med tanken om at gå tilbage

Jeg kan ikke få luft
her hvor jeg er.

Slås & kæmper som en gal!
for ikke at gå tilbage......

'Hvor ville det være nemt' hvisker stemmen i mig
'bare gå tilbage og....... glemme'

Mit syn bliver sløret af indædt had
hadet til mig selv, og ønsket om at destruere
Jeg ser ikke mere klart

I smerten bliver jeg væk
Smerten som jeg ikke længere kunne mærke
For hver gang, blev den svagere og svagere
indtil jeg til sidst ikke var der

Jeg glemmer i mit indre skrig
mit råb på fred
at smerten åd mig op
At smerten fyldte så meget
at den til sidst ikke eksisterede

Jeg bilder mig ind, at jeg ville kunne gå tilbage
ligeså kold og følelsesløs som før

'Bare for et øjeblik?'
'Kun dér kan jeg glemme'....

Men jeg ved, at glemslen er kort
Jeg ved at vejen vil æde mig op
Indtil jeg står tilbage
Og ikke længere kan se frem

Fordi mit syn er sløret
af virkelighed
og trangen til at glemme

Blot for et enkelt sekund